Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
denne slags egenkjærlig umaateholdenhet. Enhver
formering av folket som vilde forringe befolkningens
behagelige stilling, eller som vilde øke dens besvær,
maatte da ha til følge en umiddelbar og umiskjendelig
ubehagelighet for hvert enkelt individ i samfundet, og
dette besvær vilde ikke kunne lægges arbeidskjøpernes
havesyke eller de rikes uretfærdige privilegier til last.
Under saa forandrede forhold kunde det ikke undgaaes
at den offentlige mening gav sin misbilligelse til kjende,
og hvis denne ikke strak til, at man ved straffe av
en eller anden art vilde undertrykke denne
almenskadelige uavholdenhet. Den kommunistiske teori
rammes altsaa slet ikke av den indvending som hentes
fra faren for overbefolkning; tvertimot anbefaler
kommunismen sig derved at den i høi grad vilde ha tendens
til at forebygge denne mislighet.« Og Professor Ad.
Wagner ytrer side 376 i Raus »Lærebok i den
politiske økonomi«: »I det mindste vilde i et socialistisk
samfund principiel egteskapsfrihet eller barneavlsfrihet
kunne indrømmes.« De nævnte gaar altsaa ut fra den
anskuelse at tendensen til overbefolkning er fælles for
alle samfundstilstande, men begge tillægger socialismen
den egenskap bedre end enhver anden samfundsform
at kunne bringe likevegt i forholdet mellem befolkning
og næring. Det sidste er rigtig, det første ikke. —
Der gaves rigtignok enkelte socialister som, paavirket
av malthusianske ideer, frygtet for at faren for
overbefolkning var »nær forestaaende.« Men disse
malthusianske socialister er forsvundet. Den dypere
indtrængen i det borgerlige samfunds natur og væsen
belærer os om noget andet. Vorejordbrukeres
klagesange belærer os ogsaa om at vi — fra
verdensmar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
