Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
hed i vort hjem, middage og gæstebud så
havde det været bedre for os to stakkere . . .
Men vore salige forældre gud signe dem i
deres grav! tænkte mere på at nyde øie
blikket end på fremtiden og på at lægge noget
tilside til børnene —«
»Wenchemor« hørte på ham med bedrøvet
mine og såtte kaffekoppen hurtigt fra sig.
»Nei, slig må du ikke ræsonnere, kyllingen
min! Det skærer mig i hjertet at høre dig
dømme vore kære forældre så hardt . . . De
mente det så godt og holdt så inderligt af os
begge ja, du som den yngste blev nu rent
forkælet . . . Og så gav de os det beste, de
vidste, en glad ungdom, fuld af uskyldige ad
spredelser ... Ja, vi havde det som blommen
i et æg, vi fik alt, hvad vi pegte på . . . Du
fik jo reise lige til København og tåge under
visning hos Tartini og jeg fik reise til Kristia
nia og se alt det rare der ... Og nu har vi
alle de deilige ungdomsminder at tære på —
og jeg for min dél vilde ikke undvære disse
minder for alt i verden ... De er mere værd
end penge . . . Ja, det er den sande rigdom,
et liggendefæ, som ikke møl og rust kan for
tære —«
»Du har ret som altid, Wenchemor,« sagde
Jan Hendrik slukøret. »Ja, vi har de deilige
minder fra »velmagtstiden«, og dem kan ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
