Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
»Hm! Lad hende komme ind, Rosa.«
Jan Hendrik reiste sig, ikke uden besvær og
gik konen imøde med en høflighed, som om
det var den fornemste frue, idet han galant
bød hende en stol.
Konen havde et sammenlagt papir i hånden.
Skønt madammen ventede hende ude i køkkenet,
blev Brita rolig stående, så nysgerrig var hun.
»Jeg skulde hilse mosjøen fra madam Endre
gården og sige, at hun siet ikke var kontent
med det vers, som De har skrevet over hendes
stakkers søster Mette Olava ... Et sligt vers
går det ikke an at sætte på graven til en esti
meret jomfru, sa’ hun!«
Jan Hendrik tog med en noget reserveret
mine det sammenlagte papir ud af konens
hand, efter at han først havde budt hende en
pris snus, som hun energisk afslog.
»Ah, madammen sender mig mit digt til
bage! Honoraret er forresten allerede erlagt
med fire skilling . . . Lad os se på det!«
Han hentede sine briller frem af vestelommen,
såtte dem forsigtig på, og læste så langsomt og
med pathos:
»JTer kviler tid fra livets smerte
dydzirte jomfru Mette Ravn.
På jord hun bar ei modernavn.
To born dog hisset hende tar i favn. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
