Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
at hun havde brugt alskens list og intrige for
at bringe partiet istand. Hun havde således
indbildt konsulen, at da hans sygdom var på
sit høieste, havde hans familie villet spærre
ham ind i et galehus, og at det blot skyldtes
hendes hengivenhed for ham, hendes resolute
indgriben at den skumle plan opgaves og at
han fik lov til at blive hjemme. Af taknemme
lighed tog han hende så tilægte.
Da vognen svingede ind på gårdspladsen,
abnedes altandøren og trods regnveiret kom
konsulen og frue seiv mig imøde på trappen.
Konsulen vandt straks mit hjerte; bare den
måde, hvorpå han med sin milde, sørgmodige
stemme sagde »Velkommen«, rørte mig dybt.
Det var en høi, elegant, noget forover bøiet
mand af et sydlandsk udseende. Det sorte,
krusede hår var let grånet som om en pudder
sky havde streifet det, ansigtsfarven var brun,
af en varm glød og de mørke, strålende øine
havde et sjælfuldt udtryk. Han talte sagte og
gik på samme måde.
Hans hustru dannede den fuldstændigste mod
sætning til ham. Liden og fed, med uskønne
bevægelser og smagløst klædt, opdagede man
ved første blik, at hun oprindelig tilhørte al
muen. De mange guldringe på hendes tykke
fingre og de dinglende guldørenringe bidrog til
at forøge det plebleiiske indtryk. Hendes små,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
