Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
kom videre. Jeg blev i Florens hele vinteren
og en del af våren. Så fik jeg uventet et
sorgens budskab hjemmefra, fader var pludselig
død af et slagtilfælde, omstændighederne nødte
mig til at vende hjem til Norge.«
Konsulen taug et øieblik og strøg asken af
sin eigar.
»Da jeg fortalte Carmela om min faders død
og min nære afreise, sa jeg, at der stod store
tårer i hendes øine . . . Hun greb min hand
og trykkede den rask mod sit hjerte. Jeg blev
overvældet af sindsbevægelse . . . Måtte jeg
ikke lægge en dybere betydning derir Jeg be
sluttede mig til efter italiensk skik først at tale
med hendes moder . . . Grevinden havde store
betænkeligheder ved at give sit samtykke, Norge
var efter hendes mening et vildt og barbarisk
land, en rigtig sten- og isørken, hvor hendes
kære datter kun vilde sygne hen og dø . . .
Men da jeg rev hende ud af denne vildfarelse
og samtidig meddelte hende, at jeg var arving
til en stor formue (vor konsul havde forresten
indbildt hende, at jeg var millionær mange
gange) gav hun tilslut efter. Hun kaldte dat
teren ind fra sideværelset, lagde grædende hen
des hand i min og omfavnede og kyssede
os begge.
Jeg kunde neppe tro på min lykke . . . Det
var mig som en drøm, at jeg, den jævne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
