Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Nar Carmela viste sig i en bergensk selskabs
sal, var det som et brusende forårsveir slog
ned . . . Ja, det var, som om der tændtes lys
og sprang blomster ud, hvor hendes fod trådte.
Hun nikkede og smilede med oine og mund,
gestikulerede og viftede sig, omfavnede enkelte
af damerne, trods deres sure væsen, kyssede
andre, som var i slægt med mig, og rakte
herrerne sine hænder til kys. Og så pludrede
hun uafladeligt det lød i mine øren som
fuglekvidder skønt hun ikke kunde et
ord norsk, men talte fransk, som de fleste i
selskabet heldigvis forstod. Dengang krævede
man nemlig af et dannet menneske kendskabet
til dette sprog, nu er det derimod engelsk og tysk,
som er på moden. Fik hun øie på et åbent
piano, såtte hun sig straks og uopfordret til
det og begyndte at synge sine glødende italienske
sange, mens tårer og smil vekslede i hendes
udtryksfulde ansigt ... Ja, hun var den frem
mede, brogede fugl, som havde slaet sig ned
mellem alle de hjemlige gråspurve, der helst
vilde pikke øinene ud på den.
De kvindelige medlemmer af min slægt ind
skrænkede sig ikke til at dømme hende i sit
stille sind, nei,, de dadlede hende offentlig, de
kaldte hende »ekstravagant« og gav hende,
når leilighed bødes, harde irettesættelser. Både
hendes klædedragt og hendes frisure, hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
