Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 2
ofrede hende hver fristund, jeg kunde afse fra
forretningen men al min møie viste sig at
være frugtesløs. Hun hang fremdeles som en
såret fugleunge med hodet. Og dog var jeg
lykkelig, bare jeg en enkelt gang kunde afvinde
hende et lidet smil ... Så såtte jeg mit håb
til våren og sommeren . . . Når først denne
grufulde vinter svandt, og vi fik sol og varme,
vilde hun komme sig ... Men også dette
håb slog feil . . . Sommeren blev det år kølig
og regnfuld, og hun afskyede vore lange, lyse
aftener, der stemte hendes sind så usigelig ve
modigt, idet hun med længsel mindtes det »søde
tusmørke* i sit hjemland, hvori ildfluerne svær
mede om som gnistrende guid . . .
Man behøvede ikke at være læge for at se,
at hun langsomt tæredes hen, og dog påstod
vor gamle doktor fremdeles, at hun intet feilede.
Stakkers Carmela, i alt blev hun misforståetr
. . . Jovist var hun syg, syg til døden, men
hendes sygdom var ikke af denne robuste na
tur, hvorpå lægen straks finder et navn . . .
Franskmændene kalder en sådan langsom hen
svinden og hentæren som hendes languir . . .
Og hertil kom hjemvé, der sandsynligvis var
den egentlige oprindelse til hendes ulykkelige
tilstand.
Hun klagede altid over kulden, hele somme
ren lagde hun således i ovnen på sit værelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
