Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Hun var fri Byen havde en ung, interes
sant enke mere.
Sørgeårets nødtvungne ensomhed udfyldte hun
med læsning og musik. Hun var en pianistinde
af rang, og når hun sad ved pianoet, glemte
hun alle sine bekymringer . . .
Da sørgeåret var slut, begyndte hun igen at
tåge dél i verden. Men selskabslivet i provins
byen kedede hende hun havde jo levet
meget i udlandet og var forvænt og kritisk
ja, alting herhjemme, både natur og mennesker,
kedede hende . . . Hun ventede på noget,
hun vidste ikke hvad . . . Noget, som kunde
sætte i bølgegang hendes stillestående liv, en
eller anden stor og sælsom oplevelse som i
romanerne . . .
Da læste hun en morgen i »Bergenposten«
en nyhed . . . Hun vilde neppe tro sine egne
øine . . . Hendes pupiller udvidedes, og en
rødme fløi over hendes ansigt, idet hun læste
nyheden om igen: Ole Bull var kommet hjem
til fødebyen og vilde give en koncert i teatret
en af de første dage.
Endelig noget usædvanligt, noget, som var
værd hendes interesse! Nu kunde hun få sit
brændende ønske opfyldt at høre den store
kunstner. Sist han optrådte hjemme, var hun
udenlands. Alverden var da opfyldt af hans ros,
man sammenlignede ham med Paganini.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
