Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
han gemte den ligeså hemmelighedsfuldt som
den var bleven givet.
Men fru von Bernitz tænkte på den siste
gang, der havde været fremmede på gården . . .
Anledningen var trist . . . Det var den store
familiemiddag på konsulens begravelsesdag . . .
Alle vægge var tapetserede med sort og sølv
. . . En stank af lig og halvrådne blomster lå
i luften . . . Uf, hvor alt havde været uhygge
ligt! Hun tålte neppe at tænke på det . . Nu
vilde hun være glad . . . Øieblikket leve!
Champagnen serveredes . . . Man var ved
desserten . . . Ole Bull slog til lyd, reiste sig
og sagde, mens en tjener rakte ham violinen:
»Mine damer og herrer, jeg vil tillade mig at
spille vor elskværdige værtindes skål.«
Vilde bravoråb.
Ole Bull begyndte at improvisere . . . Hvilke
glimrende fantasier, alle forbundne af det natio
nale ledemotiv! Ole Bull overgik sig seiv .. .
Her var fjeld-ødets poesi med den sørgmodige
lyngblomst og den ensomme sæterjente, der
venter på gutten sin her var til modsætning
festsalens glans og larm, med kvindesmil og
bægerklang og gennem det hele tonebillede
gik kærlighedens røde tråd med vemodig lok
kende melodier fra »Ifjor gjet eg gjeiten« og
»01a, Ola, min egen unge —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
