Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Modellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Ofte, når hun havde sagt noget morsomt
eller karakteristisk, bad han hende gentage det.
Det var, som om han i åndelig forstand altid
havde en notitsbog med sig . . . Hun følte, at
han mærkede sig alt, at intet undgik hans skarpe
øie . . . Han havde afluret hende, ikke alene
hver bevægelse og gestus, som var hende eien
dommelig, men også hendes intimeste tankeliv.
Og dog, trods alt, forstod hun, at denne
mand elskede hende på sin måde.
Men hun kendte sig utryg ligeoverfor ham
den erklæring, som moderen altid ventede,
kom ikke og for at dølge sin spirende til
bøielighed for ham, begyndte hun at spøge og
kokettere med de andre unge kunstnere, der
regelmæssig besøgte hendes hjem.
Især lod hun til at udmærke Erling Alster,
den meget omtalte komponist. Han var lige
så vakker som Halfdan og en ren virtuos på
pianoet.
Men Halfdan blev med ét så underlig af
sig han trak sig helt tilbage fra huset
og så udkom siste høst hans roman, »Illu
sionerne«, denne stygge bog, som hun ønskede
nedsænket på havets dybeste bund . . .
Hun følte sig træt af dansen og ilde til
mode. En samtale mellem to unge bal
kavallerer, som hun mod sin vilie opsnappede,
havde forstemt hende . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
