Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI
og at forestaae Udgivelsen af Kildeskrifter til Norges Historie, som
Lange allerede fra Begyndelsen havde indehavt. Han lagde strax
Haanden paa Fortsættelsen af sin Historie fra det Tidspunkt, hvor han
havde afbrudt. For at erhverve sig de archivaliste Oplysninger dertil,
som maatte forefindes i Stockholm, foretog han tvende Gange Reiser
didhen. Under den sidste Reise, ved Juletider 1862, led han meget
baade paa Grund af Aarstiden og formedelst Uheld, idet Hesten paa
en lang ode Strekning lob ud, og Munch i Snee og Sole maatte
traske meget langt, inden han kunde finde Folk og Huusly.
Allerede for StorthingetlBs9— 6o havde Regjeringen forestaaet en
Mhsiet Gage for ham enten i Egenstab af Rigshistoriograph eller som ex-
Professor, for at han udelukkende kunde „ofre sin Virksomhed
for litercere Arbeider, vedkommende Nordens og navnlig Fedrelan
dets Historie". Men Storthinget, som af Hensyn til det dengang
trykkede Budget var endnu mere utilbsieligt end ellers til at bevilge
nye Gager, forkastede Propositionen, og Munch blev fremdeles staaende
som Universitetslærer ; dog indrommedes der ham nu som for al onstelig
Frihed med Hensyn til Varetagelsen af Embeds-Forretninger. Et lig
nende Forstag til Storthinget 1862—63 forkastedes ligeledes, hvorimod
den foreslaaede Forogelse i Gage indtil Spd. opnaaedes, idet han
fik et personligt Tillag til sin Professor-Gage af 300 Spd. Forsaavidt
Meningen var, at han tillige stulde fritages for sine Forretninger ved
Universitetet, gav Storthingets Beslutning imidlertid hertil ingen formel
Adgang, saasom den fornodne Lon til en Vikarius ikke bevilgedes.
De ncesten uafbrudt trykkende ydre Kaar, hvorunder Munch havde
arbeidet, havde siden hans Hjemkomst fra Rom, trods Familiens Op
hold i denne dyre Stad, i det Hele meget forbedret sig, og paa Grund
heraf og sin forhoicde Gage kunde han nu see en lysere okonomist Frem
tid im ode. Det var da med dobbelt Tilfredshed, at han efter et an
strengt Arbeide Paasteaften 1863 kunde begive sig paa Reisen til
Rom for at hente hjem sin Familie, den han med saamegen Omhed
og Inderlighed hang ved. Men desvcerre stulde det ikke forundes ham,
selv at ledsage sine Kjcere tilbage og med dem gjensee Hjemmet og
Fedrelandet. Han reiste over Kjobenhavn og gjennem Tydstland vi
dere med Jernbane. Paa Reisen gjennem Alperne, herskede i Forhold
til Aarstiden en Kulde, som han ikke var beredt paa at modstaae, og
da han naaede Venedig, var han stcerkt forkjolet. Efterat vere kom
men til Rom i sin Families Skjsd, led han fremdeles af nogen For
kjolelse, da han med Eet blev overfaldt af en heftig, ham selv ufor
klarlig Sygdom, som han imidlertid kom sig af saavidt, at han troede
al Fare var forbi. 23de Mai strev han til en af sine Slagtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
