Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Da vi alle var samlet om ham, tilbod han at
ville læse højt for os.
Han ejede næsten ingen af sine egne Bøger;
han havde givet saa mange bort til Bogsamlinger og
Folkebiblioteker. Og det var ikke Fru Karoline
muligt at opdrive et eneste Eksemplar af hans Digte.
Han maatte nøjes med et Nodehefte, og heraf
forelæste han det gribende Digt „Syng mig hjem,"
skrevet i Anledning af den norske Komponist Neuperts
Død i Amerika, til Neuperts egne Toner.
Endnu kan jeg høre ham læse de skønne Ord
med en vemodig, følelsesfuld Inderlighed . . .
Bjørnson læste paa en ganske ejendommelig
Maade.
Der var ikke den fjerneste Deklamation i hans
Oplæsning.
Ordene kom saa dæmpet og følt ... de
strømmede fra Hjertet og gik til Hjertet.
Jeg førte Samtalen hen paa litterære Impulser!
Han sagde da blandt andet:
„Man har det altid et eller andet Sted fra . . .
Da jeg skrev paa „De Nygifte", men ikke rigtig
kunde faa det til, lærte jeg i Udlandet en Familie
at kende. De havde kun ét Barn, en ung Datter,
hvem de vaagede over som en Skat; og hun var
alt for dem. Dette kunde jeg benytte til mit
Skuespil. Jeg kom der meget og spurgte engang
Forældrene, hvad de vilde sige, hvis Datteren en skønne
Dag tog fra dem og giftede sig.
Og jeg eksperimenterede stadig med dem.
Da jeg saa havde „De Nygifte" færdig, rejste jeg
min Vej. — Men, se det misforstod de ganske!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
