Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Toget, et Telegram; og jeg ser ham endnu paa
Tele-gratbudets Ryg skrive Kvitteringen.
I Hamar var der saa langt Ophold, at der spistes
Middag.
Medens alle de rejsende gjorde sig det bekvemt,
tog Plads og nød Bordets Glæder med den
Ivrighed, som er særegen for Rejser, saa jeg Bjørnson
staaende nyde et hurtigt Maaltid.
Hen paa Eftermiddagen sagde Bjørnson i den
mest stilfærdige, næsten undskyldende Tone: „Vil
De tillade, at jeg et Øjeblik sidder i Ro og hviler
mig?"
Vi lod straks Bjørnson alene og gik ind i en
anden Kupé.
Efter en lille halv Times Forløb kom han ind
til os, tog Damernes Hænder og sagde: „Tak, fordi
I var saa snilde at lade mig hvile lidt; nu maa I
endelig komme ind til mig igen!"
Hans Samtale omfattede alt mellem Himmel og
Jord.
Han talte om Tolstoy og syntes at interessere
sig for Henry George.
Jeg husker ikke, i hvilken Anledning jeg citerede
som betegnende for Ploug de kendte Linier af
Dedikationsdigtet til Christian Winther:
Du sleb det straalende Smykke,
som Ungdom og Skonhed bær’,
jeg maatte prise min Lykke,
om jeg fik smedet et Sværd.
„Ja", sagde Bjørnson, „Sproget skal være som et
Smykke; man skal smede og file og mejsle det,
til der kommer det fineste Arbejde ud!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
