Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
sammen, at det kedelige Hotelværelse forvandledes
til Salen paa Aulestad.
Fru Bjørnson er jo Hjemmehyggen selv.
Og Bjørnson bragte det friske Pust med sig;
naar han saa ud af Vinduet, troede jeg virkelig, at
Gudbrandsdalens Højder laa derude, saadan lyste
hans Øjne.
Havde Fru Bergliot sunget biot en eneste Trille
— ja, da vilde Fortryllelsen have været fuldstændig:
jeg vilde troet at høre Maaltrosten i Skoven ved
Aulestad.
Og jeg spurgte Bjørnson, om de havde en Aften
tilovers for os, hvad det virkelig viste sig, at de
havde.
Et Par Dage efter kom de da ud til os.
Vi boede den Gang i Frederik VI’s Allé med
Udsigt til Frederiksberg Have.
Da Bjørnson saa den smukke Udsigt, mindedes
han, at han for Aar tilbage havde besøgt Digteren
Hauch paa Slottet.
Den Aften glemte vi at høre Nattergalen, der
sang ude i Haven — for at lytte til Sangeren fra
Aulestad!
Og sandelig — han var værd at høre!
Det var den Trolddom, der var over Bjørnson,
at alt hos ham smeltede sammen til én Støbning;
hvert Ord kom flyvende fra hans Mund som en
Fugl fra Skoven.
Det hverdagsagtige var som blæst af ham.
Der var en evig Fest, en Poesiens Højtid om
ham!
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
