Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Over Oceanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sted og vinker til sin Søn, „Bavarias“ Kaptejn. Hendes
Mand, Kaptejnens Fader, som hun stod derinde og vinkede
Farvel til saa mangen Gang, han hviler nu i Magellan
Strædets Dybder.
Saa ser vi gennem Kikkerten, at hun vender sig og
langsomt forsvinder mellem Bankerne. Uhyre Vandmasser
vil inden ret mange Timer strømme mellem denne Bred
og ham, hun elsker — ham, hun beder for, naar
Vestenvinden suser over Brockdorffs Tage.
Paa Damperen klinger Klokken, og vi samles ved
det første Maaltid og gør Bekendtskab med Officererne
og med den altformaaende Oversteward Frantz. Om
Aftenen faar vi et Slag Kort og mange Glas og sover næste
Formiddag paa det grønne Øre, da Stewarden bringer
Kaffen og med et polisk Ansigt, der refererer sig til
Aftenens Begivenheder, raaber: Dover!
Ja, om Styrbord ser vi Kæmpefyret og om Bagbord
de hvide Huse i Calais. Foran os ligger Verdens stærkest
befærdede Søvej, farvet blodrød af Ildkuglen, der hæver
sig i vort Kølvand.
Som en uhyre Boulevard slynger Kanalen sig mellem
Republikken og Gammelenglands stejle Kyst — en
Vandboulevard, hvorover Skibe fra alle Verdens Havne glider
ud og ind i imponerende Rader, med vajende Flag, med
flagrende Vimpler, med dampende Skorstene og med
skummende Kølvand, der vifteformigt breder sig fra Propellen,
den usynlige Uro, der driver disse Tusinder af flydende
Kolosser bort fra Hjemlandene, ud over Verdenshavene til
de fjerne Maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
