Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Til St. Croix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i de aabne Døre, og naar vi passerede, udstrakte de
velsignende Hænderne, eller de gjorde militær Honnør, saadan
som de har sét Soldaterne hilse Officererne. Denne Hilsen
betragter de for at være allerhøjeste Fashion, og vi havde
gerne rettet os og gjort Honnør igen, om vi ikke havde
været generet af de sorte Unger, der sloges om de 2
Kufferter.
For ikke at faa ødelagt vort Rejsetøj, raabte vi
omsider til en betjentlignende Person, der stod og grinede i
en Romshop:
„Kan De ikke komme ud og holde Styr paa disse
sorte Djævle!“
„Aa, hvad Fa’en,“ svarede han, „det er jo deres eneste
Fornøjelse!“
Endelig naaede vi Hotellet og sank ned paa en Stol,
medens Negerdrengene udenfor gennempryglede hverandre,
saa det var en Gru.
Efter i nogen Tid at have samlet Kræfter, lod vi Øjet
løbe rundt i Værelset, hvor der lød en sælsom Summen,
og lidt efter lidt opdagede vi, at det kravlede og mylrede
op og ned ad Gulv og Vægge.
— Hvilken Nydelse for en Zoolog! Der var store, fede
Fluer, som mageligt luntede afsted, og der var smaa, gule
Giftfluer, der fløj omkring i overvættes Glæde, og der var
Gedehamse, som hvæsede og flettede Bagbenene af
Livslyst, og der var Flyveorme af en Damefingers Tykkelse,
og endelig var der det nydeligste Udvalg, man kan tænke
sig, af blanke Ørentviste, laadne Tusindben, lange Stankelben
og Edderkopper, som stirrede ned paa os fra Enderne af
deres Spind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
