Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Aaret 1863 fik Øerne deres Frihed ved Kolonialloven,
der blev modtagen med samme Glæde, hvormed vore Fædre
hjemme modtog Grundloven. Men ligesom man hos os
havde overset Faren ved § 25, saaledes havde de gamle
Vestindianere ingen Anelse om, hvilke Fortolkninger der
skulde blive lagte i Koloniallovens § 62. Denne udsiger, at
forsaavidt Kolonialraadet nægter Bevillinger, der er bestemte
ved Anordninger og andre bindende Regler, kan saadanne
Bevillinger gives ved kgl. Resolution.
Til at begynde med gik al Ting godt. Det var først
efter Negeroprøret i 1878, da Øerne blev forarmede, og
Underskudet voksede, at der langsomt udvikledes en
Opposition. De folkelige Medlemmer kom i et mere og mere
spændt Forhold til Vestindiens Guvernør.
Følgen blev, at Estrup (eller rettere Arendrup)
udarbejdede det bekendte ny „Forslag til Forandring i
Kolonialloven“, der gaar ud paa at forandre Raadet til et
Sogneraad — et Sogneraad! Har man hørt Mage til
Fornærmelse mod et Parlament, eller rettere sagt mod 2
Parlamenter, thi der er ogsaa et Kolonialraad paa St.
Thomas! Forslaget er endda ganske vittigt, idet Sogneraadet
skal beholde sine 5 kongevalgte Medlemmer. Et Sogneraad
med kongevalgte Medlemmer! Saa maatte der da oprinde
bedre Dage for St. Croix!
Selvfølgelig blev Kolonialraadets gamle Medlemmer
oprørte ved denne Udsigt til at gaa Rabundus, og under
Budgetbehandlingen i 1890 protesterede Raadet og formede
det næste Aar Protesten til et Forslag med følgende
Besparelser: Oprettelsen af et Landpoliti i Stedet for det
kostbare Militær, Nedsættelse af Guvernørens Lønning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
