- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
97

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine Skuldre, gaar den unge Embedsmand langsomt ned ad
Gaden, nikker adspredt til den vestindiske Soldat, der gør
Honnør, og forsvinder i Regeringsbygningens luftige Kontorer.

Denne Embedsmand er typisk for Vestindien. Hjemme
i de smaa Forhold afsluttede han paa engang sine juridiske
Studier og en fleraarig Forlovelse, idet han straks efter
Eksamen giftede sig med en elskværdig, lille Kjøbenhavnerinde,
der havde lige saa megen Lyst til at komme ind i
den officielle Verden, som den unge cand. jur. havde Lyst
til at blive dekoreret i en ung Alder. Og grebne af en
fælles Tro paa Fremtiden valgte han og hun Vestindien.

Efter en tre Ugers Sørejse hensættes denne noget naive
Mand og hans uerfarne Hustru til den fremmede Verden.
Deres første Indtryk er Indtrykket af, at Danmark dog er
meget større, end de havde tænkt sig. Solen gaar jo —
ligesom i Carl den V.s Rige — aldrig ned i Danmark!
Og hvilken Udsigt her i Sammenligning med Udsigten fra
Regensen! Og meget andet end Naturen fængsler deres
Interesse. De officielle Visiter sluger henimod en Maaned,
og overalt bliver de, med streng Iagttagelse af Etikettens
Fordringer, modtagne af de ældre Embedsmænd, der ikke
lægger Skjul paa, at store Interesser staar paa Spil i denne
Afkrog. Saa indretter Parret sig et Hjem, og den unge
Frue, der er udgaaet fra en Treværelseslejlighed, sér sig
pludselig i et Uhyre af et Hus, hvor hendes lille, hvidklædte
Skikkelse forsvinder i de store Rum, og hvor hendes mindste
Ønsker er Befalinger for de tjenende Negerinder, der som
Aladdins-Lampens Aander lydigt lystrer hendes Vink.
Umærkeligt, men hurtigt, føler hun sig som Adel, ikke blot
i Forholdet til de Sorte, men ogsaa i Forholdet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free