- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
119

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afskaffe Pryglestraffen, saa, burde alle humant tænkende
Landsmænd yde ham oprigtig Tak.

Det næste Skridt vilde — efter Planternes Mening —
være at afskaffe hele det vestindiske Militærvæsen og
erstatte det med et Gendarmeri. Men til at udtale sig herom
mangler Forfatteren af disse Linjer Kompetence. Men vi
mangler ikke Kompetence til at udtale, at det er en
hjerteskærende Ynk at se, hvor de vestindiske Soldater lider, selv
paa St. Thomas, hvor de dog har en menneskekærlig Chef.
Ved at færdes mellem dem, føler man sig i sin Frihed som
en rig Mand, der sidder ved et overdaadigt dækket Bord,
uden at kunne give sine trængende og bønligt bedende
Brødre en usselig Krumme Brød. Man maa have været
i Vestindien for tilfulde at forstaa det forfærdelige i en
saadan Følelse. En Flok Soldater stod paa Havnebroen i
St. Thomas, da vi rejste. De stod og stirrede ud efter
Skibet, der lettede og gik, og vi glemmer aldrig deres
Øjne med det stumme Ønske om Befrielse. Vi saá dem
staa der, sørgmodigt stirrende, da Damperen gled bort og
forsvandt bag Oceanets Bølger, og vi har set dem siden,
som vi ser dem nu i dette Øjeblik.


*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free