Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seks Aar, det er jo ej seks Dage,
men vil Vorherre, kan det ske,
I alle vende vil tilbage
og Eders Fødeland gense.
Den Stund, den vil vi alle prise,
Ifald vi mødes end engang.
Nu slutter jeg min lille Vise.
Men simple og velmente Sang“.
Saa sang vi her midt ude paa Havet „Dejlig er
Jorden“, og jeg fik Taarer i Øjnene, da jeg saa paa alle
disse gode, ærlige Mennesker, der sad og sang. De var
jo alle vestindiske Soldater, dem man hjemme kalder
Moderlandets Bærme.
Ja, vi havde maaske i vor Ungdoms Letsind gjort
nogle dumme Streger, skønt intet ondt: Men nu synes
det, som om den Maaned, vi havde tilbragt paa Søen,
med dens Farer og Lidelser, havde givet os alle mere
Alvor. Vi havde været i Stand til at holde en barnlig,
glad Juleaften, og skønt enhver kunde drikke, saa meget
Rom han lystede, saa var ingen af os berusede, da vi
henimod Tolvtiden gik til Køjs.
— I de følgende Dage førte Skibet os langsomt syd
om Madeira. Hver Dag blæste det og regnede, indtil vi en
Dag kom op paa Dækket og fandt, at vi sejlede under
klar Himmel og for strygende Medbør. Kaptejnen var i
glimrende Humør og sagde: „Holder denne Vind sig, saa
har vi Passaten om et Par Dage.“
Og virkelig følte vi, da 3 Dage var forløbne, den
milde, sommerlige Vind, som nu skulde føre os lige over
til Vestindien. Himlen hvælvede sig over os blaa og ren,
og Havet rullede om os i store Dønninger. Vi flyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0133.html
