Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudelære (Louise Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.( . -
i s .,,
s? « »·
4«KMSS
ii SM
Men da de ride over Broen Bævrast, brister den under dem. De søge
hen til Sletten Vigrid, som er hundrede Mil paa hver Led; der skal den
store Kamp staa. Did søge ogsaa Fenresulven og Midgaardsormen, og alle
Jætter og Rimturser og Hels Følgesvende.
Da staar Hejmdal, den hvide Us, op og blæser i sit Gjallehorn, saa
det høres over alle Verdener, for at vække Userne De holde Ting, og
Odin rider til Miines Brond og søger Raad hos Mime for sig og sin Hær.
Da skælver Vggdrasils Usk, og alt i Himlen og paa Jorden fyldes med
Rædsel Userne og Gnherjerne ruste sig og ride frem paa Sletten. Forrest
rider Odinz han har Guldhjælm og en fager Brynje paa og sit Spyd Gungne
i Haanden; han stævner mod Fenresulvenz ved Siden af ham gaar Tor,
men ham har han ingen Hjælp af, thi han har fuldt op at gøre med at
kæmpe med Midgaardsormen. Froj slaas med Surt, og det bliver en haard
Dyst, før Frøj falder; haardt savner han iin sit gode Sværd. Hunden Garm,
som har staaet bunden foran Gnipehulen, slipper ogsaa løs og gaar imod
Ty; den er det værste Udyr, og den og Ty blive hiiiaiidens Bane. Tor
fælder Midgaardsormen, men han kan kun gaa ni Skridt derefter, saa falder
han dod om, dræbt af Orinens Gift. Fenresulven sluger Odin, men Vidar
hævner sin Fader; han sætter den ene Fod i dens Underkæbe, og med sin
Haand tager han i Overkæben og sønderriver dens Gah Loke kæmper med
Hejmdal, og de fælde hinanden. Til sidst kaster Surt Jld ud over Jorden,
og hele Verden brænder op:
sende-S
S-
IWN ..
Atter findes Ilgrene vokse
de underfulde uden at saas,
gyldne Brikker alt ondt bliver bedre,
gemte i Græsset; Balder kommer.
dem de ejed Had og Balder,
i længst svunden Old, de hvje Guder
Gudernes Fører bo sammen hos Hropt,
og Fjolnes Æt. ved I det end eller hvad?
Der er mange gode Boliger og mange onde efter Ragnarok. Bedst
er det at være i Gimle, som Volven kvæder:
En Sal jeg ser der skal de gode
iiier fager end Solen, og gaeve bo
tirkket med Gnld og evig leve
hajt i Giinle; i alskans Tykke.
Godt er der ogsaa at være i den Sal, som hedder Brime, den er ogsaa
i Himlen, og paa Nedefjældene staar der en Sal as det røde Guld, den
hedder Sindre, der ho ogsaa kun gode og gæve· Anen paa Naastrande
(Ligstranden) er der en stor og fæl Sal, om hvilken Volven kvæder:
En Sal jeg saa
fjærnt fra Solen
paa Tigstrandeii
mcd Laagen mod Uord;
Der saa jeg vade
i stride Strømine
Mordere mange-
mensvorne Mænd
Himlen sortner, Ilden leger gennem Gluggen drypper og Mænd, som lokked
Jorden synker, med knitrende Liter, Edderdraabeiy anden Mands Viv,
fra Himlen styrte Flammerne hajt af stivede Slanger der slcd Uidhng
de klare Sjerner. mod Himlen slaa. er Salen bygget. de dødes Lig.
Men da Himmel og Jord er brændt og alle Guder og Enherjer døde,
da stiger Jorden atter fager og grøn op af Havet, og Useriie leve op og
mødes paa Jdesletten, hvor Asgaard fordum stod, ogsaa Balder kommer
tilbage, og de tales ved om Kampen med Fenresulven og Midgaardsorinen
Thi nu holdes der Dom over alle, efter hvad ondt og godt de har
øvet. Det hedder i et gammelt Kvad:
En anden kommer, faa skue længer
og alle de andre Farer, de have geniiemgaaet« ·Solen har født en Datter, endnu støtte, fwnl i Tiden
der er endnu fagrere end hun selv, før hun blev slugt af Ulven, hun drager IUM» ham tør Ved Navn end til Odins
over Himlen i sin Moders Bane. Ogsaa 217enneskeslægten genfødes, thi jeg ikke nævne; og Ulvens Møde·
under den Braiid, Surts Ild volder, ligger en Kvinde ved Navn Liv og
en Mand ved Navn Livtrase skjulte i Hodmimes Skov. De nære sig as
Morgenduggen, og fra dem stammer saa talrig en Slægt, at hele Jorden
Men Volven ved endnu mere; hun ved, at den, som kommer og sætter
sig til Doms, er Ulfader, som var før Tidernes Begyndelse; hun kvæder1
befolkez Da stævner den mægtige Dom han fælder,
. - . - · - . til den store Dom, al Strid han jævner,
Godt er der da i Verden som ingen Sinde før. Storladent skildrer fra Himlen han kommer, giver hellige Love-
Volven Verdele Genspdelse: al Verdens Herre; som holdes skulle.
Jorden ser jeg Userne mødes · · ·
atter stige paa Jdesietten, J de sidst anførte Vers have vi det religiøse Udtryk for det Træk, som
fager Og gMU tale Om den MEgtige vel er det dybeste i de gamle Nordboers sædelige Opfattelse, det, som kommer
af Havets Ormle MidgaardsorM til Orde i det bekendte Vers i Havamsctk
over stride ’Fosser Mindes mangen
flyver Ørnen, mægtig Daad Fæ dat-, et jeg ved,
paa stejle chelde og den høieste Guds Fraender do, som aldrig dor,
fanger den Fisk. ramme Runer. du skal ogsaa do; Dom over hver en Død.
– 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
