Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagnhistorie. — Skjold. — Frode Fredegode. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vort Fædrelands og hele Nordens ældste Historie ligger skjult i de Sagn
og Sange, som endnu paa Saxos og Snorres Tid levede paa Folkemunde og da
bleve nedfkrevne af disse for Fædrelandets Historie begejstrede Mænd. Den
Tid er længst forbi, da man kun betragtede disse Historier for Fabler, ja
endog som Løgn og lærdt Bedrageri. Allerede Ludvig Holberg nær-nede Saxo
mod den Beskyldning, at det skulde have været hans Hensigt at binde Efter-
slcegten noget paa Ærmet »J mine Tankei«,« siger han, »har han anset
det for rettere, at overlevere hine fabelagtige Mindesmoerker til Efterverdenen
saaledes som han forefandt dem, end at lade dem aldeles gaa tabte. Thi
føre de ingen anden Nytte med sig, saa vise de i det mindste de ældgamle
Folks Aand og Sæder.« Denne sunde Betragtningsmaade er ført videre i
den nyere Tid, og man har endog i disse Sagn og Sange søgt at paavise
historiske Vidnesbyrd om de Minder, som i det l2te og lZde Aarhundrede
levede paa Folkets Læber om den berommelige Vikingetid Men endnu er
det kritiske Studium af Nordens Oldhistorie kun i sin Begyndelse, og vi maa
derfor her fremstille de gamle Sagn i den Skikkelse, hvori Saxo og Snorre
have overleveret os dem, idet vi glæde os over den Rigdom paa træffende
og karakteristiske Træk af vore Forfædres Liv og Tænkemaade, som uden
dem vilde have været en lukket Bog for Efterverdenen.
En beromt dansk Historiker bruger følgende rammende Billede om Sagn-
historien: ,,Den er en buskagtig Vcekst eller rettere en uigennemtreengelig
Skov, hvor den ene Spire af sig selv skyder op ved Siden af den anden,
indtil de voksne og stærke slynge sig sammen. Ingen har vandret med Oksen
igennem de tætte Lundez og Vejen banes kun ved at bøje Grenene til Side
for hist og her at se ind paa den frodige Vækst i den snævre Tykning.«
En overstronnnende Rigdom af forskellige og hinanden modstridende Beret-
ninger om de samme Personer og Begivenheder karakteriserer Sagnhistorien.
Endnu har ingen fundet den Ariadnetraad, som kan føre Forskeren paa den
rette Vej i denne Labyrint og lade ham skelne det oprindelige fra det afledede
eller vise ham, hvor den historiske Kerne findes og hvor Fantasien driver sit
Spil. Vi maa gengive Sagnet i sin Skønhed, Kraft og Vildhed, som et
Vidnesbyrd om, hvorledes Fortiden, ukritisk og barnlig naiv, som den var,
har bevaret Minderne fra Hedenold.
Sagnene kunne deles i to Hovedgrupper: Kongefagneue, der føre
Landets Historie tilbage til selve Gudernes Fader, Odin, og gennem en uaf-
brudt Kongerække søge at knytte Forbindelsen mellem Fortiden og Nutiden,
og Heltesagncne, der skildre berømmelige Mænds Bedrifter, og i Fortæl-
lingerne om Hadding og Stærkodder og fremfor alt i Vølsungesagnet have
naaet deres højeste Udvikling.
Odin , fortæller Snorre Sturlesøn i ynglingesaga, herskede over Aserne,
der boede i Landet Øst for Donfloden. Herfra drog han over Garderike
og Saksernes Land til Danmark, hvor han tog Bolig i Odinsø paa Fyn.
Sin Søn Skjold satte han til Konge i Redgotland, som nu kaldes Jylland.
Gefion sendte han over Sundet til Kong Gylfe i Sverrig, der gav hende en
Dags Plojeland Sine fire Sønner, som hun havde avlet med en Iøtun,
29 —
-: Tone-»
—.ss·-
stimlng
.3·- Livs-i
«.- «
- iil inttmmlilisliillimmi ·-·
— i viiint
k-
- as s.
MQMMMMM
cxclksth
» W
, t-
M-
iil
. Murino-M
—-
llltl
: —- B
lillllllmtllmt
i
ll
Miss-»
·s —- ’;
.’»
k- sit
–7—
S
« smiltulmmilii
omskabte hun til Okser, og plojede med dem det Land ud i Havet, som nu
kaldes Sjælland Der hvor Landet før havde været, dannedes nu Soen
Malaren. Odin drog derpaa selv til Sverrig, hvor han bosatte sig i Sigtuna
og herskede over Svearne. Han blev Stamfader til Nordens beromte Konge-
ætter, Skjoldungerne og Vnglingerne Skjold ægtede Gefion og bosatte sig
i Lejre; efter ham kaldes Kongeslcrgten Skjoldunger og Havet ved Danmark
Skjoldungehav. Men ogsaa andre Sagn vide at fortælle om denne Konge-
slægtens Navnegiver. I Følge Saxo begynder Kongercekken med Dan, efter
hvem Danmark har Navn. Hans Sønner Humble og Lother strides om
Riget, Lother sejrer men dræbes af sine Undersaatter, hvorpaa hans Søn
Skjold bestiger Tronen· En gammel Skjold kalder ham ogsaa Skaaningernes
Gud. Skonnest er dog det i det angelsaksiske Digt Beomulf opbevarede Sagn.
Det lader Skjold som Barn komme sejleude i en Baad over Havet, hvilende
med sit Hoved paa et Kornneg og omgivet af Vaaben. Hans Komme be-
tragtes som et Tegn fra Guderne, og Hovdingerne løfte ham paa Skjold
og udraabe ham med dette Navn som Konge. Han svigter ikke deres Tillid;
modig og kaniplysten skyer ban ingen Fare. Som Dreng kæmper han dristig
med en Bjorn og holder den bunden i sit Bælte, indtil hans Følge kommer
til og dræber den. Som Hugling vinder han sin Brud i Tvekainp med
Ulemannernes Hersker, Skate, og som Konge udmærkede han sig saa vel i
Fredens som i Krigens Gerning Han giver nyttige Love, hjælper de fattige
og syge, deler Byttet med sine Hirdmcend, idet han siger: »Byttet hører
Krigeren til, IEren Høvdingen.« Og ligesom han paa en vidunderlig Maade
er kommet til Landet, saaledes forsvinder han igen, da hans Time er
kommen. Hans Undersaatter føre hans Lig ned til Stranden og lægge
det paa hans rigtsmykkede Skib, der med det gyldne Banner vajende fra
Masten forsvinder i Havet, hvorfra det var kommet.
Berømtest blandt Skjolds Efterkommere er Frode, kaldet Fredfrode.
Ogsaa om ham spalter Sagnet sig, og hvad Saxo har opbevaret om Kong
Frode med Tilnavnet Fredegode er sandsynligvis en Blanding af forskellige
Sagn om flere Herskere af samme Navn. Frode betyder den kyndige, den
vise, hans Regering var en Fredens Tid, og den tilskreves ham. Agrene
bare Frugter af sig selv, Menneskene elskede hinanden som Brødre, ingen
Vold og Uret herskede, saa at Frode endog kunde lægge en Guldring paa
Jellinge Hede, uden at nogen rørte den. Men ikke altid havde det været
saaledes under hans Regering Kun syv Aar gammel havde han besteget
Kongestolen i Lejre, og under hans Umyndighed havde Formynderne og deres
Sønner misbrugt den dem overdragne Magt. Og selv da Kongen blev
voksen og havde ægtet Hunernes Kongedatter Hamunde, fortsatte de deres
haarde og overmodige Færd. Kongen selv levede i Dorskhed, medens
Formyndersønnerne krænkede Lov og Ret, pinte Undersaatterne og satte
Kronen paa deres Overmod ved efter et Gæstebud at dræbe alle de Mænd,
som i Tillid til Kongens Ord vare komne til Hoffet og havde bejlet til hans
Søster Gunvar. Hovederne af de dræbte Bejlere opstillede de udenfor
Gunvars Iomfrubur for at afskrække andre. Ia, en af Formyndersøimerne ved
Navn Grep forførte endog Kongens Hustru til Utroskab mod sin Ægteherre·
— 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
