- Project Runeberg -  Danmarks Historie i Billeder /
39-40

(1898) [MARC] Author: William Mollerup With: Sophus Müller, Fr. Winkel Horn, Hans Olrik, Aage Friis, Christian Blache, Gustav Vilhelm Blom, Rasmus Christiansen, Karl Hansen-Reistrup, V. Irminger, Louis Moe, Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagnhistorie. — Vermund og Uffe. — Ivar Vidfadme. (Louis Moe)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- xxxxszxxsz i

., .-

Mitsllsst

z-

Festen-usanin

Mlkils

Dan indfandt sig, slog Fjenderne ved Kovirke, blev derfor valgt til Iydernes
Konge og underlagde sig siden ved deres Hjælp Fyn, Skaane og andre
danske Øer· Han kaldte Riget efter alle sine Mænds Tilskyndelse Danmark
og Folket Daner.« Tlt denne Beretning ikke kan gore Fordring paa historifk
Troværdighed, er selvindlysende. Men der klinger igennem den en Op-
fattelse af Aarsager og Virkninger-, som peger ud over Saguet og giver
Plads for den Antagelse, at det var Kampene paa Rigsgrænsen mod Syd,
der gav Anledning til Griindlceggelsen af det danske Rige-

Sagntideus Slutning beskrives i en Kreds af Sagn, der skildre Hnglinge-
stammens Fordrivelse fra Sverrig og Cejrekongernes Undergang. Disse Sagu
gruppere sig om de mægtige Sagnskikkelser Ivar Vidfadme og Harald
Hildetaud, og finde deres Jlfslutning i det af Skjaldene besungue Braavalla-
slag, hvor alle Uordens Helte uiodes til en Kampdyst, der afgor Rigers og
Folks Skasbue· Myte, Sagn og Historie ere paa en vidunderlig Maade
blandede ind i hinanden i disse Fortællinger og danne saaledes en værdig
Slutning paa Minderne fra Hedenold’

Over Svearue herskede ynglingekongeu Braiit-Iliiiiiid, der havde faaet
sit Tilnavn (23raut) deraf, at han lod bryde Veje over Odeskovene. Under ham
styrede Herredskonger Landet. Tlnunds Son Jugjald blev Konge efter ham.
Han indbod Uuderkongerne til Gravollet over sin Fader, og alle modte uud-
tagen Koug Granmar af Sodernianland. Det var dengang Skik og Brug,
at den afdødes Tlrving ved Ilrveollet skulde sætte sig paa Trinet af Konge-
hojsædet, indtil Bragebægeret blev baaret ind. Da skulde han rejse sig og
drikke Bægeret ud, idet han lovede at udfore en eller anden Stordaad. Ingjald
lovede at øge sit Rige dobbelt eller ogsaa do. Samme Aften opfyldte han
sit Løfte-, idet han indebrændte Underkongerue og derpaa bemægtigede sig
deres Riger. Ogsaa Granmar, der ikke var modt til Urveollet, bukkede under
for Jngjald, der overfaldt og indebrændte ham paa Oen Sile.

I Skaane og Jylland herskede dengang to Brødre af Skjoldungeslcegtem
Gudrod og Halfdan. Gudrod blev gift med Ingjalds onde Datter Rase, der forst
overtalte sin Husboud til at dræbe Broder-en og senere ryddede sin egen Mand
af Vejen for at skaffe sin Fader Herredømmet over Skaane· Men da landede
Halfdans Søn Jvar i Skaane, samlede her Gudreds Venner og drog
derpaa til Sverrig, hvor han overfaldt Jngjald paa en O i Mälaren. Da
Jngjald saa, at han ikke kunde undfly og ej heller staa sig imod Jvars store
Overmagt, satte han Ild paa Hallen og indebrændte sig selv tillige med
Uase og alle sine Mænd. Derpaa underkastede Jvar sig hele Svearige og
Götarige, og fik deraf Tilnavnet Vidfadme, den der savner meget.

Ivars Datter hed Uud. Til hende bejlede Kong Helge i Lejre, men
fik Afsiag af Jvar, skont Uud elskede den tapre Helt. Da Helges Broder
Rerik kort efter ligeledes forsøgte sin Lykke hos 2lud, gav denne ham Zlfsiag,
men Jvar begunstigede Reriks Frieri, og Uud blev saaledes hans Brud.
Deres Søn blev kaldet Harald, han fik senere Tilnavnet Hildetand paa
Grund af sine store guldfarvede Fortænder.

59——

strikket-I .

sk-
-
M-

sz’»

» Mit

sI
’ ifs s-

M

M - , -,. «, ,-
lllklllllijtstltllltlstsllls

itlkiitiistmiustrots

l

S

Ivar ponsede nu ogsaa paa at bemægtige sig sin Svigersøns Rige, og
listig som han var, udtænkte han en skummel Plan. Engang da han paa
et Tog mod Jylland laa med sin Flaade ved Sjællauds Kyst, kaldte han Rerik
til sig og fortalte ham, at Rygtet sagde, at Harald var ikke hans, men
Helges Barn. Rerik troede hans Ord, og da Helge kort efter vendte hjem
fra Vikingetog og indbod ham til Kampleg, greb Rerik et Spyd og gennem-
borede sin Broder. Uud, som nu forst erfarede, hvad Rerik beskyldte hende
for, drog bort med sin Søn, og Jvar, som paa samme Tid vendte tilbage
fra sit Tog imod Jylland, erklærede Reriks Gerning for Uiddingsværk og
overfaldt og dræbte ham i Skoven. Derpaa erobrede han Brødrenes Rige,
medens 2lud drog med sin Son til Gotland og derfra til Garderige, hvor
hun ægtede Kong Radbard i det Haab, at hun ved hans Hjælp atter kunde
skaffe sin Søn hans tabte Rige tilbage.

Jvar Vidfadme samlede nu en mægtig Hær og Flaade, hvormed det
var hans Tlgt at bekrige Kong Radbard Han sejlede ind i den sinske Bugt,
og her havde han en Nat, da han laa og sov i Loftingen paa sit Di·ageskil1,
en mærkelig Droiu Langt ude fra Havet saa han en Drage komme flyvende«
den skinnede som Guld, og Gnister fra den stoj trindt om paa Himlen. En
mægtig Fugleskare fulgte den, men fra Uordost kom en stor og sort Sky,
ledsaget af Regn og Torden, og da Dragen floj ind over Laud, forsvandt
den og Fugleflokken i Skyen, og kun Dronet fra Tordenen og Uvejret hørtes,
der bredte sig videre og videre over alle hans Riger og Lande. Da vendte
Kongen sig om for at se sin Flaade, og det syntes ham da, som om de alle
vare blevne til Hvaler, der dreve ud i Havet. I det samme vaagnede Jvar,
og forfærdet over Drommen kaldte han sin Fosterfader Hord til sig for at
udtyde Drømmen. Men denne vilde ikke gaa ombord paa hans Skib, han
blev staaende paa en hoj Klippe i Nærheden og talte ned til ham. Efter
hans Mening tydede Drommen paa, at der vilde ske store Omvæltninger i
Sverrig og Danmark, og at Jvar maatte være forberedt paa, at Døden
snart vilde gore Ende paa hans Magt og Herredonune. Da faldt det Ivar
i Sinde at tænke paa sine Forfædre og paa alle de Konger og Helte, han
havde overvundet i sit mindeveerdige Liv, og han spurgte Hørd, hvad hans
Tanker var om dem-» Hord svarede, at Halfdan var god som Balder, Rerik
ræd som Hæner, Helge modig som Hermod og Gudrod dum som Hejmdal.
»Men jeg da,« spurgte Ivar, ,,hvem er jeg lig?« ,,Du,« svarede Hord,
»er den værste Orm, som er til, Du er Midgaardsormen selv.« Da blev
Ivar forbitret, gik frem i Toftingen og raabte: »Siger Du mig min Død,
da skal jeg sige Dig, at Dn skal ikke leve længe, Du arge Tusse.« Men
Hord svarede: »Prov om Du kan naa 1nig,« og Jvar blev herover saa
rasende, at han løb ud imod ham gennem Teltaabningen, men styrtede i
Vandet. Hørd sprang ogsaa ned fra Klippen i Seen, og ingen saa dem
siden. Da Kongen var død, besluttede Høvdingerne, at Flaaden skulde sejle
hjem, men Radbard kom da til dem med den unge Harald, der blev udraabt
til Hovding og derpaa drog tilbage til Sjælland, hvor han hyldedes. I et
uafbrudt Sejerstog gjorde han sig til Herre over Jvars Rige og herskede
saaledes, kun 15 Aar gammel, over hele Sverrig og Danmark.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 13 00:04:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dahibill/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free