Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristendommens Indførelse. — Godfred. — Haarik. — Harald Klag. Ansgar. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
-
—N ;-
DNNMNYN
W
Det nye af Normannerne befolkede Land fik Navnet Normandiet, og dets
Jndbyggere smeltede snart sammen med den øvrige Befolkning, idet de dog
her ligesom i England udøvede en stærk Paavirkning og bleve Bærere af
nye Ideer paa Kulturlivets Omraade.
Ogsaa til Spanien, Portugal og Jtalien ja selv til Afrika havde Vi-
kingerne udstrakt deres Tog. SM angrebe de Lissabon og trængte frem ad
Guadalkuivir til Sevilla, som de erobrede, men de fandt en alvorligere
Modstand hos de krigerske Arabere end i Frankrig og England og maatte
forlade Landet med braadne Panden Fra 859—86( foretog de beromte
Vikingehelte Hasting og Lodbrogsonnerne dristige og heldige Angreb paa
Spaniens, Afrikas og Jtaliens Kyster, men paa Tilbagevejen fra Jtalien
mistede de i det gaditanske Stræde 40 Skibe under en frygtelig Orkan.
Disse æventyrlige Tog fortsattes ikke i den følgende Tid, da Normannerne
mere og mere koncentrerede deres Kraft paa Erobringerne i England og
Frankrig; det er disse sidste Tog og deres Følger, der har givet Normannernes
Optræden en verdenshistorisk Betydning.
Det er utvivlsoint, at Nonnannerne optraadte med den stokstc Qildhed
og Rovbegærlighed, at de pinte deres Fanger, hverken skaanede Alder eller
Køn og med særlig Grusomhed forfulgte Kirkens Mænd og Kvinder. De
vare Røvere og Hedninger og deres vilde Sind forhcerdedes i den uafbrudte
Kamp. Men denne udviklede paa ·den anden Side store Evner hos dem.
Den lærte dem en højere Krigskunst, som ikke alene viste sig i en overlegen
Taktik, men ogsaa i Evne til at holde store Masser samlede. Herre paa
20—40,000 Mand vare sædvanlige, og disse holdtes sammen ved faste Love,
der paa den ene Side hævdede den enkeltes Uafhængighed og paa den anden
Side alles Lydighed overfor den styrende, og- fælles Sammenhold. Det samme
blev Fundamentet for Forfatningerne og Lovgivningen i de af dem grundede
Stater, og gennem den Indflydelse, de udøvede paa de overvundne.Folk,
fik nordisk Aand og nordiske Sæder og Ejendommeligheder Indpas i Vestens
Lande.
Fra Vikingetidens Kamp og Bulder skulle vi nu kaste Blikket paa den
stille Fredens Gerning, som samtidig fuldbyrdedes i Vikingernes Hjemstavn
og langsomt men sikkert forandrede Folkenes Sind og Tænkemaade
Mange Tegn tyde paa, at Nordboerne i Tiden omkring Aar 800 have
gennemgaaet en rig og spmangeartet Udvikling. Redskaber, Vaaben og
Smykker fik en anden Form, Skriften indrettedes efter et nyt Princip, Sproget
antog en fra det tidligere forskellig Karakter og udviklede en særlig nordisk
Ejendommelighed, og i Folkets Tro og Digtning optoges Elementer af
fremmed Oprindelse. Aarsagen hertil maa vel søges i de stærke Paavirk-
ninger, som Nordboerne allerede i det 8. Aarhundrede have modtaget
gennem Berøring med Vestens Folk. Det frankiske Rige havde under Pepin
den Lille og Karl den Store naaet en høj Grad af indre Fasthed og Kultur,
ved Ordets og Sværdets Magt havde Kristendommen banet sig Vej til Dan-
marks Grænser, og Steederne paa Hollands og Frislands Kyster vare alle-
rede dengang anselige Handelsbyer. Med disse stode Nordboerne tidlig i
55——
Handelsforbindelse, og herfra modtog ogsaa Norden den første Forkynder af
Kristendommen. Frisernes Apostel Villibrord drog c. 700 til Danmark,
hvor han besøgte Kong Vngvin (Ongendus). Denne skildres som »haardere
end en Sten og vildere end et Dyr«, men han modtog dog Kristendommens
Forkynder med Velvilje og tillod ham at medtage 30 Drenge, som vare
undetviste og dobte af Villibrord. I Løbet af det 8. Aarhundrede nærmede
Missionen sig mere og mere Danmarks Grænser. Villibrords Efterfølger
Vinfred eller Bonifatius virkede med Held blandt Tyskerne og Friserne, og
Karl den Stores sejrrige Vaaben fuldendte med Sværdet, hvad der var be-
gyndt ved Ordets Magt. Hyppigere og hyppigere dukker Danmarks Navn
frem i Tidens Annaler i Forbindelsen med Kristendommen. Sagnhelten
Holger Danske grundede et Kloster ved Køln, Biskop Ljudger af Frisland
paatcrnkte c. 800 e11"Missionsrejse til Danmark, den danske Hovding Halv- f
dan døbtes med hele sit Folge under et Ophold ved Kejser Karls Hof, og
dennes Ven Alkuin udtalte allerede 789 Haabet om at se Danerne omvendte.
Det afgørende Skridt foretoges endelig 822 af den nidchre 2Erkebiskop Ebbe
as Rcims, der af Paven fik Fuldinagt til »at oinvende og dobe de Folk,
der mod Uord endnu siges at bo i Dødens Skyggedale«. Sommeren 823
drog han til Danmark, hvor han prædikede, omvendte og døbte mange.
Han vendte samme Aar tilbage til sit Stift, men hans Virksomhed fik særlig
Betydning derved, at det skyldtes hans Tilskyndelse, at en dansk Konge
modtog Daaben og at Nordens Apostel derigennem fandt Lejlighed til at
fuldfore sin store Gerning
Danmark var allerede i Begyndelsen as det 9· Aarhundrede samlet
under een Hersker. Det strakte sig fra Ejderen til Skagen, fra Vesterhavet
til Smaaland, og Kattegat var dengang et dansk Indhav. De gamle fra
Sagntiden beromte Kongesoeder Lejre og Jellinge havde maattet vige
pladsen for den folkerige Handels- og Søstad Slesvig. Tyngdepunktet var
flyttet mod Syd, en naturlig Folge af den livlige Berøring med Sydens
Folk. Danmarks første kendte Enekonge er den berømte Godfred, der troede
sig stærk nok til at tage det op med selve Karl den Store. Men hans
pludselige Død standsede for en Stund en Udvikling, der kunde være blevet
af verdenshistorisk Betydning. Senere paafulgte blodige Krige mellem
Troiiprætetideiiter, indtil man endelig, efter at de fleste af disse vare faldne,
enedes om en Saniregering mellem de tiloversblevne, Harald med Til-
navnet Klag, og Godfreds to Sønner, af hvilke den ældste, Haarik, skulde
føre Forsædet, og Rigets Enhed derved bevares. Men Harald følte sig
forurettet ved denne Ordning og søgte Hjælp hos Kejser Ludvig den Fromme.
Gentagne Gange besøgte han Reiser-exi, og paa Opfordring af ?-Erkebiskop
Ebbe, med hvem han var fulgt tilbage til Frankerriget, lod han sig døbe
tillige med sin Hustru, sin Søn og et stort Følge i Jugelheim ved Mainz i
Juni Maaned 826. Kejseren, Kejserinden og deres ·Søn, den udvalgte Kejser
Lothar, iførte dem de hvide Daabsklæder, skeenkede dem kostbare Gaver og
overværede den højtidelige Gudstjeneste, hvormed Daabshandlingen sluttedes.
Efter at Kejseren derpaa havde forlenet Kong Harald med et Stykke af
Frisland, vendte denne tilbage, idet han med sin Flaade sejlede ned ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
