Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Blaatand. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage til sin Hjemstavn og tage Hævn over Erikssonnerne Med Held op-
hidsede han Harald mod dennes Fosterson Harald Graafel, der havde be-
mægtiget sig en Del af Viken, og udførte nu et ZNesterstykke af Snildhed
og List, men tillige præget af den skændigste Underfundighed Harald Blaa-
tands Broderson, Guldharald kaldet paa Grund af sine store Rigdomme, var
vendt hjem fra Vikingefoerd i Vesterleden og gjorde Kongesonners sædvanlige
Fordring paa Del i Regeringen Haakon foreslog nu Kongen at holde
Guldharald skadeles ved at love ham Norge, hvis han kunde skaffe Harald
Graafel af Vejen. Kongen gik ind paa Planen, Harald Graafel lokkedes
ned til Danmark under et intetsigende Paaskud og blev overfaldet og dræbt
af Guldharald Men imidlertid havde Haakon bibragt Kongen en let for-
staaelig Frygt for, at hans Broderson skulde blive altfor mægtig, og med
hans Tilladelse overfaldt nu Haakon Guldharald og lod ham hænge Nu
vare alle Rivaler bragte af Veien, og med en stor Herr og Flaade sejlede
Haakon og Kong Harald til Norge, fordrev Erikssonnerne og underlagde
dem hele Landet. Haakon fik en Del af Norge i Forlening, Resten deraf,
særlig Viken, beholdt Harald selv. Saaledes var Harald Blaatand atter
Herre over Norge, Jellingestenens ftorflaaede Indfkrift hidrorer formodentlig
fra denne Tid. Men han havde sat en uudslettelig Plet paa sit Navn ved
sit dobbelte Forræderi. i
Venskabet med Haakon Jarl varede ikke ret længe. Den snilde Uord-
mand, der modtoges med Begeistring af sine Landsmænd undlod at betale
Skat og stræbte efter Eneherredommet Da var det, at Harald Blaatand
paakaldte Jomsvikingernes Hjælp Ved Gravollet over Sigvalds Fader
Strutharald fik han Jomsvikingehovdingen til at give Løfte om at nedlcegge
Haakon, og kort efter sejlede en stolt Flaade paa 60 Skibe, fort af Sigvald,
der ledsagedes af sin Broder Torkel den Hoje, af Bue den Digre, Vagn
Uagesson og mange stapre Krigere, op til Norge De havde haabet at finde
Haakon uforberedt; men Iarlen havde i Tide gennem fin Son Erik faaet
Underretning om det paatcenkte Tog og hurtig samlet en Flaade paa s80
Skibe. Ved Hjorungevaag i Sønd More niodtes de to Flaader og her ud-
udkæmpedes en af Oldtidens vældigste Kampe, om hvilke der siden gik mærke-
lige Frasagn. Haakon skal have ofret sin lille Søn Erling til Jættesostrene
Horgabrud og er, der til Gengæld hjalp ham ved at udsende Pile fra
deres Fingerspidser mod Iomsvikingerne. Saa meget er sikkert, at Striden
var haard. Vagn Uagesson og Bue den Digre kæmpede med Iarlens to
Sønner Sven og Erik, og Sejren, siges der, hældede allerede til de Danske,
da et Uvejr rejste sig og bragte Forvirring iJomsvikingernes Rækkev Sig-
vald opgav Kampen og sejlede bort med 55 Skibe, men Vagn og Bue vilde ikke
vaiicere sig ved Flugt· Endnu længe fortsatte de den haablose Kamp; Bues
skærkeste Kæmpe, Uslak Holmskalle, der var hærdet imod alle Vaaben og
derfor førte sin Okse med begge Hænder uden at dække sig med Skjold,
blev hugget ned af Vigfus Vigaglumsson med en Ambolt, der knuste hans
Hjerne. Bue selv blev skamhugget i Ansigtet og sprang til sidst over Bord
for at undgaa Fangenskabet. Mange fulgte hans Eksempel, mange bleve
dog tagne til Fange, det-iblandt Vagn Uagessøn· Dagens Helt var den unge
03—
; 2-?’-)-f-"«-is 7« ZJlekshsJJJ «- «
. ’"–·-. ;I-"-Z-«-» —-";s
-»J,-7-s 277 ;«-Z«Ls"· -"J":J
csstUstsIllP ’-
’«·« 1- s«2« Uli- Affslk
«««·«««’««««s»
KE »A-
Erik Jarl, der med utrættelig Energi havde staaet sin Fader bi i hans Kamp
for Livet og Magten, men den flygtende Sigvald høstede kun Skam og Spot
af Venner og Fjender.
I den folkelige Tradition er Harald Blaatands Navn nøie knyttet til
Sagnhelten Palnatokes Men hvad der fortælles om denne, er en Blanding
af Digt og Sandhed i Forening med Sagnets sædvanlige Personforvekslinger,
i dette Tilfælde mellem Jomsvikingen Palne-Toke og Skytten Toke, der ved
sit sikre Pileskud gjorde Ende paa Kongens Liv. Om Jomsvikingen Palne-
Toke, hvis Bedrifter ere skildrede i den islandske Iomsvikingesaga og hvem
denne Saga gor til Iomsborgs Stifter, er ikke synderligt bekendt. Dog
synes virkelig enkelte Træk i Sagaen, der knytte hans Virksomhed til Vikin-
gernes Bedrifter i England, at finde Bekræftelse i samtidige Vidnesbyrd Toke
er derimod Navnet paa den danske folkelige Sagnskikkelse, om hvem Saxo har
meddelt, hvad der paa hans Tid levede i Folketraditionen. Toke var en
mægtig Mand i Kong Haralds Hird; ingen kunde maale sig med ham i
legemlige Jdrcrtter, og han havde derfor mange Uvindsmeend, der bagtalte
ham for Kongen. Engang havde han rost sig af, at han kunde skyde selv
det mindste TEble af en Stang, og for at prøve ham befalede Kong Ha-
rald ham at skyde et TEble af sin Søns Hoved. Toke adlød, og det lykke-
des ham at gøre Mesterskuddet. Dette Sagn svarer i de mindste Enkeltheder
til Sagnet om Sveitseren Wilhelm Cell, og findes udbredt hos mange af
de indoeuropæiske Folk. Det betragtes derfor som et Vandresagn og kan ingen
Fordring gøre paa historisk Sandsynlighed En anden Gang, fortæller Sag-
net, roste Toke sig lige over for Kong Harald af sin Fcrrdighed i at løbe paa
Skier. Kongen befalede ham da at bevise sin Dygtighed ved at løbe ned
ad en stejl Klippe paa Kullaberg i Skaane. Toke vovede Forsøget, bandt
Skierne under Fodderne og tog Staven i Haand. Da han var kommen et
Stykke ned ad Klippen, sønderbrødes begge Skierne, men Toke lykkedes det
ved at holde sig fast i Klipperevnerne at naa ned til Havet, hvor han blev
taget om Bord af et forbisejlende Skib. Harald troede, at han var om-
kommen, men Toke vovede ikke mere at komme tilbage til Hirdenz han sluttede
sig til Haralds Søn Sven og optages blandt hans Krigsmoend
Kong Harald var først gift med den vendiske Tove, der nævnes paa
en Tiiiiieste11, og dernæst med Gunhild, der blev dobt sammen med ham.
Hans Sønner vare Haakon og Sven. Haakon drog i Vikingefærd i Samland
og bosatte sig der. Sven derimod blev i Danmark og vandt alles yndest
ved sit friske og glade Sind. Da Harald paa sine gamle Dage vakte Folkets
Misfornojelse ved sin Grumhed og de tunge Byrder, han paalagde, valgte
Folket Sven til Konge, og det kom til Kamp mellem Fader og Søn. Harald
tabte gentagne Gange og begav sig da til Jomsborg, hvis Krigere sluttede
sig til ham. Ved Helgences i Jylland udkæmpedes den sidste Strid; Mørket
afbrød Kampen, der endnu ikke afgjort havde hældet til nogen af Siderne, og
Harald gik i Land for at pleje Underhandlinger med sin Søn. Da blev han
om Natten ramt af et Pileskud, der kom fra Tokes Bue. Haardt saaret blev
han ført til Jomsborg, hvor han udaandede Ulle Helgens Dag, sandsynligvis
i Aaret 985.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
