Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar den Anden. — Kongedømmet. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Kong Valdemar vendte tilbage, blev Unders Suneson iEstland for
at organissere den nye Kirke, grundlagde Bispedommer og viede Bisper. Men
skont Valdemar stottede sin Ikkrkebisp ved et nyt Estlandstog og var stærk nok
til at udstrække sit Herredomme ogsaa over Civland, maatte den danske Mis-
sion dog doje megen Modgang Oselboer og frafaldne Efter bragte en
Gang de Danske i Reval i alvorlig Knibe, og end værre var Tvisten med
de tyske Sværdriddere og Biskop Tllbert Ilnders Suueson kunde med sin milde
Personlighed ikke jævne Modsætningen, og Rigabispen var ham overlegcni
som Politiker. Valdemar folte Vanskelighederne og sogte at vinde Tyskerne
ved at opgive sine Krav paa Civland, men Estlands Forhold bleve ikke endelig
ordnede, og svækket af Sygdom vendte Ilnders Suneson tilbage til Danmark.
Allerede under sine stolte Sejrstog sik Valdemar saaledes Modgang at
prove; end mere fristede han Sorg i sit Hjem. Dronning Dagmar, som
havde fodt Sonnen Valdemar, dode tidlig bort (l2(2). Gribende har Folke-
visen udmalet, hvorledes Kongen ved Budskabet om, at Dagmar ligger for
Døden, bryder op med sine Uicend for at kunne tage Ilfsked med hende, men
ingen mægter at folge ham i det voldsomme Ridt; dog drager Dagmar sit
sidste Suk, lige for Valdentar kommer til, men han og Dronniugens Jom-
fruer bede til Gud, og Dagmar slaar atter Ojnene op og gaar i Forbon
for Fanger og fredlosez med rorende Uskyld bebrejder hun sig som sin værste
Synd, at hun har snort sine Silkeeermer om Sondagen, og siger derpaa det
sidste Farvel: »Nu ganger Himmerigs Klokker for mig, jeg maa ikke længer
bie«. To Aar efter Dagmars Dod ægtede Valdemar den portugisiske Konge-
datter Berengaria, en blændende Skonhed. Hun fodte ham tre Sonner, som
senere bleve Konger, og Datteren Sosie; men ogsaa Berengaria dode ung
efter syv Ilars LEgteskab (l22l). Eftertideu har i Folkevisen stillet hendes
Minde op som grel Modsætning til Dagmars: hun er gjort til den stolte,
haarde og havesyge Kvinde. Ukaaske har hun ikke haft Folkets Undestz men
for ovrigt turde Digtningen være en vilkaarlig Udmaling, hvis Udgangspunkt
muligvis var »Bengerd«, den ildeklingende Forvanskning af Berengarias Navnl
Hvor mangen Dansk har ikke følt sig greben ved Tanken om det sorge-
lige Vendepunkt i Valdemars storladne Kongegerning, ikke mindst, fordi det
i mange Maader tillige blev et Vendepunkt i selve Danmarks Historie!
Ophavsmanden til den store Ulykke var den lidenskabelige Grev Henrik af
Schwerin. Sammen med sin Broder Gunzelin havde han maattet underkaste
sig Valdemar, og Gunzelin lod sin Datter ægte den danske Konges Frilleson
Nikolaus Da GreviHenrik vendte hjem fra et Korstog, fandt han Halv-
delen af det schwerinske Grevskab besat af de Danske; Gunzeliu var nemlig
dod, og hans Del af Landet skulde nu tilfalde hans Datterson Nikolaus, Valde-
mars Sonneson. Henrik var rasende, men holdt Ansigtet i rolige Folder og
gjorde Valdemar tryg. Han indledede nogle Skinforhandlinger med Kongen,
der holdt Jagt paa Lys-, og da Valdemar efter et muntert Drikkelag havde
lagt sig til at sove i sit Telt, sneg Henrik sig frem med sine Mænd, ned-
huggede Vagterne, saarede og bandt Kongen og førte ham og hans Son
Valdemar over Østersøen (Maj 223).· Snart sade de kongelige Fanger i
et skummelt Taarnkammer paa Borgen Dannenberg syd for Elben.
l05 —-
Overrumplingen af den store Konge gjorde mægtigt Indtryk rundt om-
kring i Tandene, og de Danske selv vare som lamslaaede En dansk Klerk digtede
en vemodig Klagesang om Grev Henriks Judasværk og Danmarks (1)plosning,
nu da Ransmanden uhindret færdedes i Skov og paa Mark, og Sohaner
gjorde Farvandene usikre. Unders Suneson var ikke Statsmand, og overvældet
af en ulcegelig Hudsygdom trak han sig netop nu tilbage til en Slags Eneboer-
liv paa Jvo i det ostlige Skaane, hvor han dode .···) Aar senere; hans Broder-
sou, Biskop Peder Jakobson af Roskilde, folte sig saa nedbojet af den natio-
nale Ulykke, at han drog paa Pilegrimsfasrd De danske Bisper vendte sig i
deres Vaande til Pave Honorius, der virkelig truede Grev Henrik med Vand,
om han ikke loslod sin Censherrez indtræugende opfordrede Paven ogsaa Kejser
Frederik til at udvirke den danske Konges Frigivelse. Men Keiseren maatte blot
selv onske at faa Valdemar i sin Magt for at fravriste ham de nordtyske Lande,
og derfor sluttede hans befuldimrgtigede en Overenskomst med den sehwerinske
Grove, hvorved denne for at udlevere Valdemar skulde have 72000 Mark
Solv og store Fordele. Derncest tilvejebragtes et Forlig med den fangne Konge,
der bl. a. skulde tage Danmark til Cen af det tyske Rige, afstaa sine nordtyske
Lrobkinger og foruden Skadeseritatniuger ndrede 4()0(—)0 Uiark. Grev Illbert
kom til med en stor Cosesum, men For-handlingerne bleve afbrudte, og der kom
ikke Fred i Staudz Sværdet maatte nu donnne i det nordtyske Mellemvwrende
Kort for var Biskop Valdemar ved Rygtet om den forhadte Frændes
Ulykke brudt ud af sin Klostercelle, og med en bremisk Hasr for han over
Elben, men blev dog hurtig dreven tilbage (122Ll) og maatte nojes med den
Tilfredsstillelse at vide den mægtige Konge ydmygetz selv sank han atter hen
i Glemsel, ja, man lagde end ikke Uicerke til, at han nogle Ilar efter om-
byttede det nordtyske Kloster med det beromte Citeaux i Frankrig.
Imidlertid trængte den unge Grev Ildolf af Schaumburg ind i sine Fædres
Cand, Holsten, fulgt af den bremiske 2Erkebisp, Grev Henrik af Schwerin og
flere andre nordtyske Fyrster, og saa vel Holster som Ditmarsker nyttede Tejlig-
heden til at falde fra Danmark. Ukodig gik Grev Illbert sine stærke Fjender
imode, stottet af Valdemar Sejrs anden Sosterson, Otto af Liineborgz men han
blev tagen til Fange i det blodige Slag ved Molln, og Otto maatte flygte
over Elben (Ian. l225). Grev Tldolf satte sig nu i Besiddelse af Holsten, og
Henrik vandt hele Grevskabet Schiverin, hvorpaa han sorte de to Valdemar’er og
Grev Illbert til sin Hovedborg I Danmark var der ingen til at gribe Roret.
Da indledede—de danske Stormcend Underhandlinger om at loskobe deres
Konge-, men det var haarde Vilkaar, Grev Henrik stillede Valdemar: han
skulde udrede LlcS000 Mark Solv, det meste af Dronningens Klenodier, l000
Illen flandersk Skarlagen, 250 Illen Pelsværks til Bræmmer, samt 100 Heste,
afstaa alle Lande hinsides Ejder, Rygen alene undtagen, og give sine tre
yngre Sønner tillige med en Del danske Stormasnd som Gisler, indtil alle
Forpligtelser vare opfyldte. I Julen l225 gensaa Kongen da endelig sit Cand.
I Begyndelsen tilvejebragte Valdemar Tosepenge, saaledes som han
havde lovet. Men da han havde udfriet sin Son Valdemar, vilde han
afgore det øvrige ved Vaabenmagt. Paven loste ham fra den Ed, man havde
aftvunget ham, og bød Grev Henrik uden Vederlag at udlevere Gislerne.
—— saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
