Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Menved. — Kristoffer den Anden. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, ,
, « ,-
,
alle de Smaastridigheder og Kampe, som stadig fandt Sted mellem de nord-
tyske Fyrster og de vendiske Søstæder. Det kostede store Summer, som hans
Land ikke kunde udrede og som derfor maatte skaffes tilveje ved Laan og
Pantsættelser. I Aaret lle var hans Anseelse i Nordtyskland paa Hojde-
punktet. Omgivet af talrige Tensfyrster og af Riddere og Svende i Tusind-
tal fejrede han ved Midsommertid udenfor Rostocks Porte Markgrev Valdemar
af Brandenburgs Bryllup med al den brogede Pragt og Overdaadighed,
som Middelalderen vidste at udfolde ved slige Tejligheder· Gcester og
Fremmede beværtedes med Vin og Mjød, der flød fra Springvandez Kældere
laa fulde af Kod og Fisk, paa Marken var ophobet et Bjerg af Havre,
hvoraf Enhver kunde tage saa meget hans Hest behøvede. Toppunktet af
Festlighederne var den store Turnering, hvor alle Fyrster og Riddere, delte
i to Skarer under Anforsel af Kongen og Markgreven, rede ifnld Rustning,
kun kendelige paa deres Skjolde og Hjelmtegn, imod hinanden. Men Festen
fulgtes af blodig Krig. Rostock havde lukket sine Porte, og ligesaa gjorde
andre Byer af Frygt for Vold og Overlast. Nu skulde dette hævnes og
i Aarevis fortes en blodig Kamp med Stcederne, der tilsidst afsluttedes
med en toaarig Krig med Riarkgreven af Brandenburg og hans Forbunds-
fæller, i hvilken Kongen dog hævdede sit Herredømme-
Disse vidtudseende Planer krydsedes af nye Stridigheder imod Nord.
Dobbelt Svogerskab mellem de svenske og danske Kongehuse syntes at skulle
styrke Forholdet mellem Rigerne. l296 havde Erik Rienved ægtet Inge-
borg, Magnus Cadelaas’ Datter, og to Aar efter ægtede den unge Kong
Birger Eriks Søster Margrete. Men da Birgers yngre Broder Erik l302
havde forlovet sig med Ingeborg Hakonsdatter af Norge, blev Sverig draget
ind i den norske Politik, og Birger imderstottede endog en Tid lang Konge-
morderne. Snart udbrød imidlertid den Strid mellem Zlkagnus Tadelaas’
Sønner, som i en Række Aar skulde hærge Sverig. Nu maatte Birger søge Hjælp
hos Svogeren i Danmark, og Erik svigtede ikke. Gentagne Gange førte han
store Hære dybt ind i Sverig, dog uden Resultat. Efter afvekslende Kampe slutte-
des endelig Fred mellem Danmark og Norge l509 i København, hvor Kong
Hakon opgav de Fredløse og Erik Menved paa hans Bøn tilbagegav deres
Efterladte deres Modrenegods Aaret efter sluttedes derpaa Fred med Sverig,
hvorved dette Rige deltes mellem Birger og hans Brødre.
Krigene efterfulgtes af et Oprør af Almuen iNørrejylland, som syntes
ophidset af en Del Adelsmænd. Men Erik kuede selv Opstanden, og ved
strenge Straffedomme over Bonder og Adelsmcend og ved Anlæg af be-
fæstede Borge i Iylland søgte han at hindre en Fornyelse af Striden. Ogsaa
Hertug Erik af Sønderjylland maatte han gentagne Gange med Vaaben-
magt tvinge til at opfylde sin Lenspligt, ligesom den trolose Kristoffer Gang
efter Gang blev taget til Naade igen af sin overbcerende Broder.
Saaledes var Erik Menveds Regering, fuld af ydre Kampe og indre
Splid. Ogsaa i sit Hjem havde han store Sorger. Alle hans Børn bort-
reves, inden de bleve voksne, saa at han døde barnløs. Hans Hustru gik
af Sorg i Klara Kloster i Roskilde, han saa sin Svoger Birger forjaget fra
sit Rige, uden at være i Stand til at hjælpe ham. Men han har dog
123 —
efterladt et smukt Navn som Konge. Han var virksom og kæk, og ingen
nedrig Handling har plettet hans Riinde Han dode den l5. August lZl9, kun
M Aar gammel, og blev tilligemed sin Hustru begravet i Ringsted Kirke.
Ved Erik Menveds Død var Riget i en sørgelig Forfatning· Store
Dele deraf vare pantsatte, af hvilke Panthaverne oppebare Kronens sædvan-
lige Indtcegter og til Sikkerhed herfor besad alle de kongelige Slotte. De
mægtigste Panthavere vare Marsken Ludvig Albertson (af Slægten Eder-
stein fra Brunsvig), Hertnginde Ingeborg af Sverig, Greverne Gert og
Iohan den milde af Holsten, Drosten Niels Olufson og Hertng Henrik af
Mecklenburg Saaledes sad allerede nu mægtige Herrer, ofte Udlændinge,
rundt om paa Rigets Slotte som de egentlige Landsherrer. I Virkeligheden
havde Kronen kun Nørrejylland og Sjælland tilbage.
kong Erik døde barnlos, og Valget til Konge maatte komme til at
staa mellem hans Broder Kristoffer og Hertug Erik af Sønderjylland. Kri-
stoffer opholdt sig ved Broderens Død som Landflygtig i pommernz han
vandt de vendisfe Stirder og Grev Iohan Ved Løfter, og iDaninark havde
han, Hovedmanden for alle Opror, saa gode Forbindelser, at hans Valg snart
kunde betragtes som sikret. For-inden bandt dog Stormændene hans Hænder
ved at tvinge ham til at underskrive en Haandfæstning, der berøvede ham
al virkelig Magt. Gejstligheden fritoges for Stævning til verdslig Domstol,
for Paalaeg af Skatter eller andre Byrder, Adelen fik Ret til at hæve Boder
af deres Bonder og Fritagelse for Ceding udenfor Rigets Grænser. Kronens
faste Slotte skulde nedbrydesz ingen Udlcrnding maatte optages i Rigets Raad,
ingen Krig paabegyndes og ingen Skat paalcegges uden Samtykke af Par-la-
terne og Rigets Stormænd. Danehof skulde holdes hvert Aar i Nyborg, og
skarpe Bestemmelser toges for at sikre Retsplejen og hindre voldsom Fremfærd
mod Enkeltmand fra Kongemagtens Side. Endelig forpligtede Kongen sig til
at betale Rigets Gæld, men maatte samtidig love at ophæve alle Skatter, der
vare paalagte siden Valdemar Sejrs Tid, og ikke at paalægge nye. Disse
Bestemmelser underskrev Kristoffer paa Danehoffet iViborg den 23. Ianuar
1520 og besteg nu Tronen som Kristoffer den Anden.
Ingen dansk Konge har efterladt sig saa slet et Omdomme som Kristoffer
den Anden. Rieget skyldes vel dette Tidsforholdene, overlegne Modstandere
og den Arv, han modtog efter Broderen-, men hans egne Fejl, Troløshed
og Voldsomhed, har bidraget lige saa meget. Stormændene, som havde sat
ham paa Tronen, bedrog han; ulovlige Skatter paalagde han, og da han
efter Hertug Erik af Soiiderjyllands Død med Magt vilde tiltvinge sig For-
mynderskabet over dennes Søn Valdemar og led et stort Nederlag ved Hester-
bjerg i Nærheden af Slesvig mod Grev Gert af Holsten, rejste baade Al-
muen og de mægtige Panthavere sig imod ham, forjog ham fra Landet og
satte Hertug Valdemar paa Tronen under Grev Gerts Formynderskab. En
ny Udstykning af Riget satte Kronen paa Elendigheden. Grev Gert sik
Sønderjylland som arveligt Leil, Grev Iohan Taaland og Falster, og de
danske Stormænd hver deres Part i det ulykkelige Rige. Tyskerne herskede
i Danmark. Intet Under at der snart paa ny udbrød Misfornojelse, og da
s!
Dy
tt
·.»i
sis
J- 7
sit-«
sit-.
O !
» « « Od YTQ «
M- M «»»« "’"««" ""««· ti imi- -"" »
« NM O Nul-, Viis-. Wmit-« Mu. IHCM
Kristoffer ved fremmed Hjælp landede paa Sjælland og vandt den snu Grev
Iohan ved at bekræfte ham i hans Een og desuden give ham Pant i Skaane
og Sjælland, lykkedes det ham ogsaa at opnaa Fred med Grev Gert. Mod
Overdragelse af hele Fyn og Panteret i Størstedelen af Nørrejylland lod
denne sin Myndling falde, og Kristoffer var atter Konge. Men det var kun
Navnet han bar, ni Tiendedele af Riget var pantsat eller bortgivet.
Endnu en Gang søgte Kristoffer at afryste Aaget. Under en Strid
mellem Grev Gert og dennes Halvbroder Iohan tog han Parti for den sidst-
nævnte. Men paa Lohede syd for Danevirke led han et afgorende Nederlag.
Han selv flygtede til Kiel, hans ældste Søn Erik omkom paa Flugten og den
yngste Søn Otto blev Grevens Fange. Fredslutningen i Kiel 1332 hidførte
dernæst Rigets fuldstændige Opløsning; hvad der laa vest for Storebælt til-
faldt Gert, Resten beholdt Grev Iohan. I Sakskobing tilbragte Kristoffer
sine sidste Dage, den 2. August 1532 døde han, 58 Aar gammel, uden at
eje saa meget som en Fodsbred Iord af sit Kongerige.
Om Kongevalg blev der ikke Tale. Panthavere og Stormænd vare
lige tilfredfe med den herskende Tilstand, og et Forsøg af Iunker Otto paa
at genoprette Kongedommet blev slaaet til Jorden af den uovervindelige
Grev Gert ved Taphede syd for Viborg· Otto førtes fangen til Segeberg,
hvor han tilbragte syv Aar i det haardeste Fangenskab.
En fuldstændig Oplosiiingstilstand herskede nu i Riger. Enhver som havde
Magt huserede som han vilde; Retsloshed, Overfald, Mordbrand hørte til
Dagens Orden. I Skaane rejste Almuen sig imod Tyskerne og søgte og fandt
Beskyttelse hos den svenske Konge Magnus Smek« I Kalmar hyldede 2Erke-
bispen og Udsendinge fra Ridderskabet og Almuen Magnus som Konge, og efter
vidtløftige Forhandlinger afstod Grev Iohan ham Skaane og Bleking for en
Sum af 34,000 Mark Sølv, dog imod Genindlosningsret for samme Sum.
Saaledes begyndte Riget at løsnes imod Øst, medens Grev Gert herskede i Vest
og imod Syd. Efterat imidlertid Hertug Valdemar lZZ7 selv havde overtaget
Styrelsen af Sønderjylland, udviklede der sig hurtig et spændt Forhold mellem
ham og hans tidligere Formynder. Fremmede Fyrster søgte at mægle, medens
der samtidig udbrød en Opstand i Nørrejylland. Hurtig ilede Greven med
l0,000 Mand ind i Landet for at dæmpe Oproret. I nogen Tid laa han syg
iRanders, og her var det, at han den t. April 1340 blev dræbt af Niels
Ebbesøn. Ledsaget af henved 60 Mand drog denne kort efter Midnat gennem
Byens Gader hen til det Hus, hvor Greven havde sit Kvarter· Gert havde
netop holdt sine »Tider« med sin Kapellan og atter lagt sig til Hvile, da Niels
Ebbesøn brød ind i Huset og trængte frem til Grevens Sovekammer. Fra Gaden
hørte man, hvorledes Grev Gert raabte om Hjælp, og det blev senere bebrejdet
en tysk Ridder, at han ikke havde efterkommet hans Nødraab. Her faldt da den
,,kullede« Greve for Niels Ebbesøns og de Sammensvornes Sværd. Folkeviserne
vide langt mere at berette om Niels Ebbesøns Daad. De fortælle om det person-
lige Fjendskab mellem ham og Greven, om Mødet dem imellem ved Randers
Strand og om Undsigelsen. Med Mesterskab og glimrende poetisk Flugt har den
næsten samtidige Digter skildret den beromte Daad, der atter bragte Lys over Dan-
mark, og har sikret Niels Ebbesøn et uforglemmeligt Rkinde hos det danske Folk.
—— 125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
