Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete. — Oluf. — Erik af Pommern. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»—–- .— —- » , – - –
lk
"Æ7«xt
-.n -
I sit 2Egteskab med Helvig havde Valdentar haft en Son, Kristoffer,
som allerede var død 1363, og to Dotre Ingeborg og Margrete. Ingeborg
var gift med Hertug Henrik af Mecklenbnrg, og Margrete, som ovenfor om-
talt, med Uiagnus Smeks Son Haakon, der allerede i Faderens Levetid havde
overtaget Styrelsen af Norge, men efter det ulykkelige Slag ved Gaata l365,
hvor Magnus Smek blev taget til Fange af sine oprorske Undersaatter, havde
mistet Sverig, hvor nu Albrekt af Nkecklenburg regerede. Ingeborgs Søn
Albrekt og Margretes Son Oluf vare altsaa de nærmest berettigede til Tro-
nen efter Valdemars Død, men Valget afhang af de danske Stormcend og
selvfolgelig af den Kløgt, hvormed Under-handlingerne med dem bleve førte.
At Valget efter et halvt Ilars Tøveir faldt paa Olnf, skyldtes fremfor-alt
den Dygtighed, hvormed hans Moder, den navnkundige Dronning, sont nu
i over en Menneskealder skulde styre Nordens Riger, talte hans Sag.
Kun 10 Aar gammel var tnargrctc bleven gift med Kong Haakon
i Norge Hun blev opdraget i sit nye Hjem af en Datter af den hellige
Brigitta, hin beromte svenske Seerske, der stiftede en ny Klosterorden i Vad-
stena og hvis Spaadomme og Synet bavde skaffet bende en stor Indflydelse
paa snt Samtid. Brigittas strenge Datter havde avet Uiargrete og, som
det fortælles-, ofte ladet den unge Dronning smage Riset Margrete havde
arvet sin Faders glimrende Evner, men hun forstod i endnu hojere Grad
end han at læmpe sig efter Forholdene uden at tabe sit Maal af Sigte, og
hun overgik ham i det vise Maadehold, der aldrig skod ud over Maalet.
Fuldt udviklet og overlegen i Forstand og Selvbeherskelse fra det første Gje-
blik af, da hun kun 22 Aar gammel traadte i Spidsen for Statens Styrelse,
forstod hun gennent hele sit sLiv at hævde sin Personligheds Magt over sine
Omgivelser. Hendes store Gerning er hendes eget Værk
Kort efter Valdemars Dod kom Margrete ned til Danmark med sin
femaarige Søn Oluf· Vel rejste ogsaa Mecklenburgerne Kravet paa den
danske Krone og den unge Albrekt antog endog Kongenavnet. Uien Mar-
grete vandt Stormeendene ved Eftergivenhed og Indrommelser, særlig støttet
af den mægtige Drost Henning Podebuskz Hansestcederne støttede hende mod
at deres Privilegier bleve stadfæstede-, og i Maj l376 kaaredes Oluf til
Konge paa Danehoffet i Slagelse efter først at have underskrevet en Haand-
fæstning. Da Kong Haakon Ll Aar efter døde, arvede Oluf Norge, og herved
grundlagdes den iJ(00-aarige Forbindelse mellem dette sLand og Danmark, hvis
Virkninger spores endnu den Dag i Dag i det fælles Sprog og de fælles
Traditionen
Det var en Selvfølge, at det blev Ukargrete, der regerede i sin umyn-
dige Søns Navn. Store vare Vanskelighederne for hende i disse hendes
første Regeringsaav Mecklenburgerne opgave ingenlunde deres Krav og fandt
Støtte hos de holstenske Grever. Hansestæderne, som sade inde med de
skaanske Slotte, beherskede Handelen og førte det store Ord. Adelen, som
havde sat Oluf paa Tronen og nu atter aandede frit efter Valdemars Død,
troede at kunne handle, som den lystede. Soroveri gjorde Farvandene usikre
og Lovløshed herskede over hele Landet. Uien stille og umærkelig skred
Margrete frem, benyttende sig af den almindelige Retsusikkerhed til at samle
15l—
alle Venner af Ro og Orden omkring Kongemagten som den stærke Støtte,
der atter kunde bringe Fred og Sikkerhed for Liv og Ejendom. Hansestcederne
maa l385 overgive de skaanfke Borge til hende, med Magt bringer hun
Soroveriet til at høre op, en almindelig Landefred udraabes over hele Rigetz
den kongelige Domstol, Rettertinget, sikker en upartisk Retspleje, og Adelen
maa atter tilbagegive de Krongodser, som den havde tilegnet sig i den urolige
og lovlose Tid. Endelig lykkesdet hende at faa de holstenske Grever til at
opgive deres Fordring paa Arveret til Soiiderjylland mod at overdrage det
som et udeleligt Een til Grev Gerhard den Sjette, Jern-Henriks Son (1586).
»Da faldt Angst og Skælven over Mændene«, siger Tybekernes Kronikeskriver,
»idet de erkendte Kvindens Visdom og Styrke, og de lovede at tjene hende
og hendes Son«.
Midt under denne sejrrige Fremgang for Kongemagten, ramtes Margrete
af den største Sorg, der kunde times hende. Hendes eneste Son, den l7aarige
unge Kong Oluf, dode den 3. August l387 paa Slottet i Falsterbo Han
begravedes ved sin Morfaders Side i Kirken iSoro, og med ham, 2Etlingen
af de tre nordifke Kongeslcegter. begravedes de stolte Forbaabninger, der
vare knyttede til hans Person. Men nu viste det sig ogsaa, hvor fast Tøm-
merne hvilede i Margretes Haand. Uden at der loftede sig en Stemme
derimod, kaaredes hun næppe en Uge efter Olufs Dod paa Candstinget i
Cund til »Danmarks Riges fuldmcegtige Formynder, mægtige Frue og rette
Husbom «, og i Norge overdrog man hende Regeringen i hendes unge Søster-
dattersens Navn, den 5aarige Erik af Pommern, der ved Midsommertide
1589 kaaredes til Konge i Norge af Rigets Stor1nænd. Dengang var
allerede Herredømmet i det tredje af de nordiske Riger tilfaldet hende.
Ligesom Adelen i Danmark havde ogsaa Stormændene i Sverig tilrevet
sig al Magt. Under Folkungerne var deres Vælde steget til en svimlende
Hojde; Kongemagten var bastet og bundet af dem, Bonderne underkuede og
Tonen traadt under Fodder. Forgæves havde Magnus Sniek søgt at træde
i Valdemar Atterdags Fodspor. Hans Evner slog ikke til, og i Slaget ved
Gaata blev han fanget, medens Stormcendene indkaldte Albrekt af Mecklen-
burg og satte Kronen paa hans Hoved. Men da ogsaa Albrekt søgte at
standse Adelsmagtens Udvikling, tvang Stormændene ham til at boje sig for
dem, og hele Magten hvilede fra nu af i den mægtige Drost Bo Ionsson
Grips Hænder Efter dennes Dod l3·8,(so søgte Albrekt at vinde det tabte
tilbage. Han tiltog sig Værgemaalet for Drostens Enke og Børn, udskrev
Skatter og inddrog Kronens Gods, medens indkaldte fremmede Adelsmænd
forlenedes med Kronens Slotte. Da henvendte de svenske Stormcend sig til
Margrete om Hjælp. De kaarede hende til’ »deres fuldmægtige Frue og
rette Husbond«, overlod hende alle ’sLandets Borge, med Undtagelse af to,
og opgav alle de Friheder og Privilegier, de havde aftvunget Kong Albrekt.
Denne hentede Hjælpetropper i Cyskland, men ved Landsbyen Aasle i Nær-
heden af Falkøping blev han overvundet den Ak. Februar 1389 og taget
til Fange tillige med sin Søn. I Løbet af kort Tid adlød hele Landet
Margrete. Kun Stockholni, hvor de tyske Kobmcend, der af deres Hoved-
bedækning kaldtes Hættebrodrene, havde Magten, forsvarede sig med Kraft.
—— 132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
