Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Første. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kong Frederik den Første var Zl Aar gammel, da han modtog
den danske Krone af de oprorske jydske Rigsraaders Haand. Uvillig og
fjendsk sindet mod sin Broder og Broderson havde han altid været, men det
var dog kun Forholdenes Magt og stærke Tilskyndelser fra hans nærmeste
Raadgivere, særlig den energiske Iohan Rantzaus Side, der drev den kloge
og forsigtige Mand til at optage Kampen om Danmarks Rige med sin
Broderson. Han kunde ikke vide, at denne, niodlos og vankelmodig, vilde
opgive ethvert Haab om Modstand. I Forbund med Christians Fjender
Lybekkerne og kun ledsaget af en ringe Hærstyrke rykkede han i Marts Maa-
ned ind’i Iylland. Den 26. Marts hyldedes han til Konge paa Viborg
Landsting, den lZ· April forlod Christian den Anden Kobenhavn og den
i0· Juni begyndte Frederik Belejringen af Hovedstaden og Malmo, der
begge efter henved 8 Maaneders Modstand overgav sig til ham efter for-
gæves at have ventet paa Hjælp fra den landflygtige Konge. I Ilugust
Maaned 1524 kronedes han derpaa i Frue Kirke af den svenske IErkebiskop
Gustav Crolle, og i samme Maaned antog ogsaa det norske Uigsraad Frede-
rik til Konge.
Det var det danske Rigsraad, der havde løftet Frederik og hans IEt
paa Tronen, og den fælles Fare, der truende hang over deres Hoved ved
Kong Christians stadig gentagne Forsog paa at genvinde sit Rige, knyttede
dem fast sammen i et uloseligt Forbund. Dette fik sit Udtryk i Haandfcests
ningen, der tilsikrede Rigsraadet saa godt som hele Styrelsen af Riget, lagde
alle Len og Forrettigheder i dets Hænder, stemplede alle Kong Christians
Love som ugyldige, skærmede den katolske Kirke mod den fremspirende Ne-
formation, men paa den anden Side indeholdt gensidige Lofter om iil-rode-
ligt Sammenhold mod den fælles Fjende. Og dette Sammenhold fik Lejlig-
hed til at staa sin Prøve-
Kong Christian var draget til Nederlandene, hvor han ventede at finde
Hjælp hos sin mægtige Svoger Kejser Karl den Femte· Rygtet om de store
Rigdomme, han skulde have ført med sig fra Danmark, lokkede snart talrige
Skarer under hans Fane. Men hurtigere end Hæren var samlet, opløstes
den atter, da det viste sig, at Kongen ikke kunde betale den lovede Sold.
I Danmark havde han derimod endnu trofaste Tilhængere, fremfor alle den
djærve og snilde Soren Norby, Hovedsmand paa Gulland. Fra det uind-
tagelige Visborg forte denne uafbrudt Krig med Christians Fjender, Svens
skerne og Lybekkerne · Gustav Vasa, som i525 var blevet kronet til Sverigs
Konge og som allerede udstrakte sin Haand efter de skaanske Provinser og
det norske Landskab Vigen, sendte da en Heer over til Gulland for at til-
bageerobre denne gamle svenske Landsdel· Da henvendte Norby sig til Kong
Frederik og det danske Rigsraad om Hjælp, og Gustav Vasa standsedes i
sin sejrrige Fremgang. I Malmo mødtes Nordens to nye Konger, og her
maatte Kong Gustav opgive Bleking, som han allerede havde besat, og Gul-
land, hvor Soren Norby til Dels imod Kong Frederiks Vilje vedblivende
sad som Lensmand Thi han havde endnu ikke svigtet sin gamle Herre,
og da Aaret efter (l.525) Rygtet om Kejser Karls navnkundige Sejr ved
Pavia naaede op til Uorden, besluttede han paa ny at slaa et Slag for
i5i —
lst
lillliildiiill ll l llll lllllllfllrMWlflksiZZMYz
eFerili Zen lHZZ
1523s1533
k———
Kong Christian. Uventet landede han i 5kaane, hvor han rejste Bonderne
og i Tabet af kort Tid erobrede saa godt som hele Landet. Udelsborge gik
op i Flammer, og selv Udelsmcend som Niels Brahe til Vandaas sluttede
sig til den dristige Hovding· Kong Frederiks Trone vaklede, men atter var
det Iohan Rantzau, der stottede sin Herre. Han slog med en· lille Hær
Bondernes talrige Skarer ved Lund og Brunktofte Lund, og Soren Norby
maatte overgive sig i Tandskrone Han overdrog Kong Frederik Visborg,
men fik i Erstatning Solvisborg Slot og Len i Bleking Herfra begyndte han
paa ny sin nrolige Færd imod Svenskerne og Cybekkerne Kong Christians
kcekke Tilhænger, Skipper Clement, en Bondeson fra Vendsyssel, sluttede sig til
ham, og paa ny truedes Kong Frederiks Trone. Da forenede Gustav Vasa og
Frederik sig; deres Flaader tilintetgjorde Soren Norbys Skibe i Ostersoem
og den tapre Fribytter nndkom med Rod og næppe· Over Rusland, hvor
han sad fangen, naaede han til sin landflygtige Herre i Nederlandene og gik
derpaa i Kejserens Tjeneste. Han faldt lJZU ved Belejringen af Florents.
Imidlertid havde Christian den Anden maattet spise Naadsens Brød
hos sine nurgtige Slkrgtiiinge i Nederlandeno Hans trofaste Hustru var
dod 1525, efter at hun til sin Slægts store Harme havde sluttet sig til Lu-
thers Lære I den lille By Eier, ikke langt fra Bryssel, hvor endnu en
Gaard bærer den danske Konges Navn, holdt Kong Christian sit kummerlige
Hof. Næringssorger, fejlstagne Forhaabninger, sine Omgivelsers Mismod
og Fortrykthed maatte han bære, iForhaabning om, at Kejseren dog engang
vilde yde ham sin kraftige Støtte og i det mindste udrede den Sum, han
endnu skyldte ham af hans Hustrus Medgift. Dette Ojeblik kom 1551.
Forskellige politiske Omstændigheder bidrog dertil, og saaledes lykkedes det
Kong Christian at faa samlet en ret betydelig Hær og Flaade. I Efter-
aaret 1551 sejlede han med sine Skarer over Nordsoen Ingen vidste, hvor-
hen han stævnedez i Danmark ventede man, at Ilngrebet skulde gcelde Sjæl-
land. Men han havde forberedt Iordbunden et andet Sted. I Norge
havde han en hemmelig men tro Tilhasnger i IErkebispen i Trondhjem,
Olaf Engelbrektsen· En anden 2Erkebisp» Gustav Trolle, havde forklcedt
som Bjergmand talt hans Sag blandt de norske Bonderz og da han nu
landede i det sydlige Norge, gik Folket ham overalt til Haande. Kun de
faste Slotte Ilggershus og Bergenhus, hvis danske Hovedsmcrnd bevarede
deres Troskab imod Kong Frederik, holdt Stand. Men Christian den Anden
var ikke længer den energiske og kraftige Mand som isine unge Dage. En-
hver Modstand gjorde ham vankelmodig, og da han trods sin Hærs Over-
legenhed ikke straks kunde tvinge 2lggershus—til at overgive sig, mistede han
Tilliden til sin Sags Seir. Da der saa i Foraaret 1552 ankom en dansk
Flaade til Slottets Undsætning, indlod, han sig .i Underhandlinger med dennes
Fører, Biskop Knud Gyldenstjerne Mod Løfte om Lejde fulgte han med
den danske Flaade til Kobenhavn for at slutte Forlig med fin Farbroder.
Men hverken denne eller Rigsraadet vilde holde det Lejde, som Gylden-
stjerne havde givet Kongen; efter faa Dages Forløb lettede Flaaden Unker
og sejlede Syd paa. Da den styrede ind i det snævre Uls Sund og nærmede
sig Soiiderborg Slot, vidste Kong Christian, hvilken Skeebne der ventede ham.
— 132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
