Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Tredje. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III-i
kst
Kong Frederiks Død indtraf i et for hele Norden yderst skeebnesvangert
Gjeblik Endnu henstod Religioussporgsmaalet uafgjort, Folket var splittet
og stod i fjendtlige partier mod hinanden, en Krig mellem de to store Han-
delsmagter, Lybekkerne og Holleenderue, stod for Doren, og Danmark var
nodt til at tage Parti; ti det var jo Herredommet paa Østersøen, at Kam-
pen gjaldt; endelig « og det var det svageste Punkt —- Riget stod uden
Tronfolger, Rigsraadet kunde vælge mellem Kongens Sonner, hvem det
lystede· Under disse Forhold traadte Herredagen sammen i Kobenhavn Juni
lZZZz Afgorelsen hvilede i Rigsraadets Haand. Denne mægtige Forsamling
talte henved 50 Medlemmer, delte i et talrigt men indbyrdes splidagtigt
katolsk Parti, og et mindre, men energisk evangelisk Parti. Det sidste ønskede
Frederiks ældste Søn, den luthersksindede Hertug Christian, der straks havde
overtaget Styrelsen af Hertugdommerne, til Konge. Uien Katolikerne med
de katolske Bisper Ove Bille og Joakim Ronnov i Spidsen lykkedes det at
sætte igennem, at Kongevalget forelobig blev udsat et Aar. Uian benyttede
som Paaskud, at der ikke var modt Reprassentanter for det norske Rigsraad
og at man var bange for at sprkruge Uniosnen med Norge» hvis man for-steg
et eusidigt danst Valg.
Saaledes oplostes Herredagen; men forinden havde den vedtaget stræuge
Forholdsregler mod de Evangeliske Hans Tavseu var bleven domt til at
nedlægge sit Præsteembede og forvist fra Kobenhavn, og Bisperne fik nu
Myndighed til at hindre de lutherske Prædikanter i deres Virksomhed. Men
netop herved ophidsedes Borgerstanden i Rigets Kobstceder Kobenhavns
Borgere havde under Herredagen givet Vidnesbyrd om deres Sindelag. Da
Joakim Ronnov efter Rigsraadsbesiutningen mod Hans Tavsen forlod Raad-
huset, blev han modtaget med Trusler af Borgerne paa Torvet, og forst da
Hans Tavsen traadte til og sorte ham, lykkedes det at dæmpe Bevægelsen
Endelig havde Herredagen været Vidne til vigtige Forhandliuger med
Lybekkerne. Disses Borgemester Iorgen Wullenwever havde selv givet
Mode for at formaa Rigsraadet til at støtte Lybek mod Hollcenderne; men
i Overensstemmelse med Hertug Christian havde Rigsraadet tvaertimod sluttet
Forbund med Holland Desto større Tilflutning fandt Wullenwever hos
Kobenhavns og Malmos ledende Mænd, Ambrosius Bogbinder og Iorgen
Kokz mellem de tre Borgemestre blev der truffet Aftaler, sont gik ud paa
at indføre Reformationen og at hjælpe Borgerstandens gamle Ven Kong
Christian den Anden paa Tronen igen, imod at han til Gengceld bekræftede
Lybekkernes Privilegier· Hvor alvorlig meut denne Aftale var fra Lybekkernes
Side, kan ingen sige; kun saa meget er sikkert, at det ikke kunde være til
Fordel for dem at faa Christian den Anden paa Tronen i Danmark, hvor
mange Løfter man end kunde afpresse ham. Men for den danske Borger-
og Bondestand var Christian den Andens Navn en Fatte, som kunde kalde
Tusinder til Vaaben og til Kamp paa Liv og Død imod Adel og Rigsraad.
Saaledes lagdes paa denne Herredag Tonderet til den navnkundige
Borgerkrig, der har faaet Navn af Grevens Fejde. Der hengik et Aar,
inden den kom til Udbrud i Danmark. Men allerede forinden havde Lybekkerne
begyndt en Krig mod Hertug Christian med et Indfald i Holsten. Deres
lSG «
Hærforer var Grev Christoffer af Oldenborg, en isiere Henseender
begavet og dygtig Kondottiere. Uken han maatte trække sig tilbage for
Iohan Rantzau, der nu var og vedblev at være Hertug Christians Støtte,
ligesom han havde været Faderens. Da besluttede Lybekkerne at tænde Krigs-
faklen i Danmark. Her forberedte Rigsraadet et endeligt Kongevalg, Herre-
dagen var atter sammenkaldt til Uiode i Kobenhavn, norske Rigsraader vare
under Vejs til samme Ikkede, og sikkert ventede Katolikkerne at kunne gennem-
fore Valget af Christians yngre Broder Hertug Hans, der blev opdraget i
Danmark og kunde ventes at ville stille sig gunstig lige overfor den gamle Kirke.
Men heraf blev intet. pludselig forlod Grev Christoffer Holsten, og en lybsk
Flaade landsatte hans Hcer paa Sælland lige nord for Kobeuhavn ved
Skovshoved. Ingen Forberedelser vare trufne til at mode et Angreb og i Løbet
af faa Dage sluttede Kobenhavn og Malmo sig til Grev Kristoffer, hvem
de hyldede i Koug Christian den Andens Navn. Raadvilde og forsagte fulgte
hele det østdanske Rigsraad i Sjælland, Skaane og Smaaoerne Borgernes
Eksempel Alle Slotte og befcestede Borge gik over til ham, Bonderue rejste
Hovedet og afkaste-de deres sænket-, overalt blev den evaugeliste Gudstjeneste
indfort, og med ustandselig Fart forplantede Bevægelsen sig til Fyn og Narre-
jylland Dristige Piiistigiriigere som Vendelboen Skipper Klement rejste de
jydske Bonder til Kamp for Christian den Andens Sag, og det saa et Ojeblik
ud, som om den folkelige Bevægelse skulde omstyrte hele det gamle paa Lidels-
vaeldeu byggede Samfund. Den Uiand, hvis Navn var paa alles Munde,
sad imidlertid vel forvaret paa Souderborg Slot, og gennem dets tykke Mure
naaede ingen Lyd af Kampens Donniuger til den fangne Konge.
Kun en Udvej stod nu aaben for den endnu ubetvungne jydske Adel, og
det var at vælge Hertug Christian, Lutheranernes Ven, Lybekkernes Fjende,
til —Konge. Kun iiodtvungne gik de katolske Bisper og deres Tilhængere i
Rigsraadet til dette Valg. I Ry Kirke stod den afgoreude Kamp om Valget.
De evangeliske Rigsraader, med Uiogens Goye og Erik Banner i Spidsen og
stottede af den menige Adel, tvang Bisperne til at give efter, og Hertug
Christian modtog Valget Nu forandredes Stillingen. Hertng-Kongen, som
i sit eget Land var truet af den overmodige Hansestad, maatte nu sætte alt
ind paa forelobig at genvinde Jylland. Vel tabte Ildelen et Slag i Nær-
heden af Aalborg mod Skipper Klement og hans Vendelboer, men den
uovervindelige Rautzau ilede sont en Stormvind gennem Vestjylland med
sine Landskucegte. Aalborg blev stormet, «Skipper Klement fanget og hen-
rettet, Straffedomme fældede over Bondernex som matte kobe deres Liv med
Tabet af deres Frihed. , » .
Saaledes begyndte nu Lykken at vende sig. Jylland var tabt for Chri-
stian den Andens Sag, snart fulgte Skaane efter. Her var det Gustav Vasa,
der frembragte en Vending i Tingene. Ogsaa Sverig truedes af Lybekkerne,
som vilde afsætte Gustav og atter drage Sverig ind under deres Handels-
vælde. Men Gustav Vasa havde kækt optaget Handskenz med Hertng
Christian sluttede han Forbund og derpaa lod han nogle Tropper rykke ind
i Skaane. Den skaanske Adel indsaa, at Vendepunktet i Krigen nu stod for
Døren; den forenede sig med Svenskerne og rykkede frem mod Helsingborg
- lST
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
