Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Anden. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smuk-iil «
. U ksile
Ligesaa bevæget og krigersk de første i2 Ilar af Frederik den Andens
Regeringstid havde været, ligesaa rolig og fredelig hengik de sidste is Aar-
Riget kom i mange Henseender til Kræfter igeii efter den fortæl-ende Krig,
dets Finanstilstand blev blomstrende, idet Indtægterne i mange Aar betydelig
oversteg Udgifterne, man lagde Vind paa et forbedret Tigerbrug; for Viden-
skabens Blomstriug ofredes store Summer og Landet fyldtes med prægtige
Bygninger, idet saavel Kongen som Ildelen og Borgerne kappedes om at
skaffe sig ny tidssvarende Boliger i Lighed med hvad Udlandet kunde frem-
vise. Skyggesiden var paa den ene Side Bondestandens uheldige Tilstand
og paa den anden Side den store Trang til Luksus og Overdaadighed,
som efterhaanden afløste tidligere Tiders nøjsomme og tarvelige Cevemaade
Kongemagten havde i en vis Henseende været i stadig Stigniiig siden
i536. Dens Indtægter vare blevne betydelig forøgede ved en konsekvent
gennemfort Forandring af Teusvæsenet. Ved Kirkegodsets Inddragelse var
Krongodset forøget til det tredobbeltez ved Lensreformen blev Ilfgiftslenene
forvandlet til Regnskabslen, og Iiidtcegterne derved mere end fordoblede.
Rigsraadet havde mistet noget af sin Indflydele sid en Geistligij den vai-
traadt ud deraf, og Kongens personlige Indflydelse paa og Indgriben i
Statsstyrelsen var blevet storre. Baade Christian den Tredje og Frederik den
Anden havde ført en selvstændig Udenrigspolitik, den sidste havde endog kunnet
begynde den syvaarige Krig med Sverig imod Rigsraadets Vilje.
Ikke destomindre indtog Ildelen en fremtrædende og overlegen Stilling
i Samfundet. Ogsaa den havde forøget sit Godsomraade ved Inddragelseu
af 1cirkegodset, dens Rigdom og Indflydelse var tillige vokset ved, at dens
tidligere adspredte Ejendonime efterhaanden samledes til storre Godser ved
Mageskifter med Kronen og mellem Ildelen indbyrdes, og ved en forbedret Drift
af Iorden. Endnu var den Tandets eneste Embedsstand, alle Cen og de dermed
forbiiudne admiuistrative Hverv vare udelukkende i dens Hænder, ’og igeniieui
Rigsraadet udøvede den en besteinmeiide Indflydelse paa alle indre Anlig-
gender, ligesom ydre politiske Hverv for det meste betroedes den. I hojere
Grad end tidligere stræbte Udelsmændene at skaffe sig de Kundskaber, som
berettigede dem til at indtage denne overordiiede Plads i Samfundet. Ved
maiigeaarige Reiser i fremmede Lande, Studier ved Udlandets Universiteter
og Deltagelse i fremmed Krigstjeneste, samt ved fra Ungdommen af at ind-
træde i Statens Tjeneste som Kaiicellienibedsmaend eller som Lensmæud er-
hvervedes den Indsigt i Krigsvoesen og Ildministratiom som gjordes fornøden
for at beklæde de vigtige Hverv. Denne Tidsalder er derfor ogsaa i god
Betydning Tldelsstandens Guldalder i Danmark. Vi niode hele Aarhundredet
igennem en Række af fremragende dygtige og hæderlige Udelsmænd, der
paa alle Livets Omraader opfyldte det gamle Ord, at Ildelskab forpligter.
Og dog lagdes allerede nu Grunden til Standens Forfald. For det første
afsoiidredes den i høiere Grad end tidligere fra den øvrige Befolkning ved
at afslutte sig som en Kaste, der ikke modtog frisk Tilgang og Fornyelse.
Og dernæst frenikaldte den forøgede Velstand en Overdaadighed og Tuksus
i Levemaade, der lidt efter lidt uiidergravede dens okonomiske Grundvold og
blev Hovedaarsagen til dens senere saa bratte Fald.
ine —
sffit
j- » « ··
Kjøbenhavn-;- Stof icsnmt 1600
Awnieuborzo
tit iil’ tii ittfk
.- »s«nittt« «
svensk-
I Sammenligning med Ildeisstanden betød Rigets øvrige Stænder intet.
Gejstligheden var efter Reformationen traadt fuldstændig i Skygge som
politifk Stand betragtet. Selv dens sociale Stilling var ikke betydelig. Udels-
mcendeiies Kaldsret gav disse en overordentlig Indflydelse paa Præsternes
Stilling, og jævnlig betragtedes de ikke som stort andet end deres Tjenere.
Selv Bisperne maatte doje den uværdigste Behandling, grove Skældsord
i selve Kirken paa Prædikestolen, ja endogsaa voldsom Overlast hørte ikke
til Sjtrldeiihederue. Ikke destomindre udovede Kirkens Mænd en stille Uiagt
i Samfundet; i Forening med Universitetet, der indtog en priviligeret Stilling,
og de endnu bestaaende Domkapitler, hvis Indtægter anvendtes til Under-
hold for Lærde, beherskede de Ilandslivet, der dengang væsentlig havde en
teologisk Karakter· Og fra disse Krese, der senere sluttede sig noje til de
hojere Tag i Borgerstanden, udgik en ikke altid farefri Opposition mod
Udelsvælden.
Borgerstandens Stilling var i det i6. Aarhundrede ligeledes kun ,
ringe. Vel var der kommet et vist Opsving i Handeleii» siden Hansestirternes
Overmagt var brudt i Grevens Fejde. Ruiidt omkring iByerne rejste vel-
havende Borgere prægtige Bygninger — Oluf Bager i Odeiise og Markus
Hess iKobenhavn kunne nævnes som bekendte rige og driftige Handelsmænd ——
og den forøgede Velstand viste sig i Byernes bedre Orden og Reiilighed, tegl-
hængte Huse og brolagte Gader. Men deres indre Selvstændighed var gaaet
tabt; de stod nu direkte under Kronen og styredes af Tensnitrudene, der
paa alle Zssaader greb ind i den daglige Ildministration En virkelig
Fremgang hæmmedes ogsaa ved de Tidelen tilstaaede Forrettigheder med
Hensyn til Frihed for Told og Ilccise, den udelukkende Ret til at opfodre
og sælge Staldoksue Hertil kom den uhyre«Standsforskel, der paa alle
Livets Omraader satte Grænseskel mellem den fri Adelsmand og den ufri
Borger og Bonde.
Sorgeligt var Bondestanden stillet. Her var intet Haab om Frem-
skridt som hos de andre Stænder. Efter Greveiis Fejde aftog Selvejernes
Tlntal keudeligt, over 90 pCt· af Boudestanden stod iFæsteforhold til Kronen
og Ildelen De store Mageskifter i det is. Aarhundrede forøgede de Byrder,
der hvilede paa Bondeii." Oprettelsen af storre Herregaarde og Cadegaarde
medførte en betydelig Forogelse af Hoveritjenesten, ligesom Bondens For-
pligtelse til at yde 2Egtarbejde, det er Korsler og anden tilfældig Tjeneste,
blev yderligere skærpet. Dog fastholdtes endnu visse Rettigheder for Bondeu,
saaledes fremfor alt Civsfæstet og Candgildens Uforanderlighed; og der
vilde saaledes ikke i og for sig have været nogen storre Fare for Standen,
hvis ikke dens politiske og sociale Stilling i denne Periode havde lidt fuld-
stændig Skibbrud. Dens Deltagelse i det politiske Civ ved Møder paa Rigs-
dage holdt aldeles op; dens retlige Stilling blev mere og mere nholdbar
ved Herremandens Hals- og Haandsret og den paa mange Steder indførte
Birkeret, hvorved 2(iiklage- og Straffemyiidighedeii over Bonden udelukkende
lagdes i hans Husboiids Haand. Endnu besad dog Bonden en vis Mod-
standsevne, og jevnlig se vi ham træde op med Held imod 2ldelens Overmagt.
»« sli?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
