Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Fjerde. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
IIM N «««
IMXMYJ -
t
IV sk
« iL
O
A.
ztl
,7-«((f’«
, R ZWHSL
QD«
Kong Frederik tovede da ikke, men beholdt hele den gottorpske Del af
Sønderjylland, som han allerede ved sin Indmarsch i Hertugdommet, efterat
Tonning havde aabnet sine Porte for Stenbock, havde taget i Besiddelse ved
Kundgørelsen af l8. Febr. i?l3. Ved Forbund med England og Preussen
søgte han at sikre sig Besiddelsen af de gottorpske Lande, hvis unge Hertug,
Karl Frederik, søgte Tilflugt i Sverig.
Med stor Berømmelse kueinpede den danske Flaade i denne langvarige
Krig, i hvilken en Række fortrinlige Søhelte uddannedes. Først maa nævnes
Ivar Hvitfeldts Navn. I Efteraaret l7l0 modtes de to Flaader under
Ulrik Kristian Gyldenløve, Kristian den Femtes ucegte Søn, og Hans Wacht-
» nieister i Køge Bugt. Hvidtfeldts Skib ,,Dannebrog«, der laa yderst i den
danske Række, aabnede Kampen, men blev straks skudt i Brand. Han havde
kunnet redde sig og sit Uiandskab ved at soge ind imod Land, men derved
vilde han have udsat den danske Flaade og Transportskibene for at blive
antændte«af Ilden fra hans Skib. Han valgte derfor at kaste Anker og
fortsætte Kampen, medens Ilden bredte sig videre og videre. Med et
mægtigt Brag sprang »Dannebkog« efter en Times Kamp i Luften med
hele sit Mandskab, men Flaaden var reddet, og Hvitfeldts glimrende Daad
pristes saavel af Ven som af Fjende. Stor Berommelse vandt Admiralerne
Gab«el, Kristoffer Gabels Sønneson, og Kristian Thomsen Sehested. Gabel
tvang en fjendtlig Flaadeafdeling til at overgive sig ved Kolberger Heide
(l7l·5) og Sehested vandt samme Aar en Sejr over Svenskerne under
Rygen, da han forte de allierede dansk-preussiske Tropper fra Pommern
over til denne O, og derved tvang Karl den Tolvte, der fra Tyrkiet var
vendt tilbage til sine Lande og havde indesluttet sig i Stralsund, til at sejle
over til Sverig.
Det var samme Aar, at Tidens største Sohelt —— Normanden Peder
Wessel — først gjorde sit Navn beromt. Født i Trondhjem 1690, kom
han i sit lGde Aar til København med det faste Forscet at blive Kadet.
Han skrev egenhcendig sin Ansogning herom til Kongen, blev da ogsaa
tre Aar efter Kadet, og da Krigen med Sverig samme Aar brod ud,
ilede han tilbage fra en Rejse til Ostindien for at deltage i Kampen.
I flere Aar førte han som Lojtnant en æventyrlig og paa farefulde Be-
drifter rig Kaperkrig med Svenskerne, snart paa det lille Skib Ormen,
snart paa ,,Løvendals Galei«· Bekendt er hans Landgang i Skaane, da
han nær var blevet taget tilfange og kun reddede sig ved at springei
Vandet og svømme ud til sin Baad, og hans Kamp med den svenske Fregat,
hvor han Gang efter Gang optog Kampen med den overlegne Fjende,
indtil Krudtet var sluppet op. Men s7s5 vandt han almindelig Beundring,
da han med sit lille Skib truede den svenske Admiral ved Kolbergerheide
til ikke at ødelægge sin Flaade, saa at Gabel kunde komme i rette Tid og
tvinge den til Overgivelse. Det følgende Aar blev han adlet af Kongen
under Navnet Tordenskjold og fik Kommandoen over en lille Flaade, med
hvilken han nu skulde udføre sin største Bedrift.
Karl den Tolvte havde nemlig foretaget et Angreb paa Norge Med
12000 Mand var han rykket frem ved Vintertid 1716 til Kristiania, men
198 —
af Frygt for at blive indespærret her af den dansk-norske Hcer vendte han
sig imod Frederikshald Borgerne under Anforsel af Peder Kolbjornsen stak
imidlertid Ild paa deres By, og Karl kunde ikke skride til Belejringen af
Fcestningen Frederikssten, før en Transportflaade, som var under Vejs fra
Göteborg, men paa Grund af Modvind havde maattet ankre op i den
snævre Vig Dynekilen, var naaet frem med Kanoner og Ammunition. Men
den kom aldrig frem. En smuk Iulimorgen sejlede Tordenskjold med sin
lille Flaade ind i Vigen; trods de opkastede Batterier lykkedes det ham at
ødelægge hele Transportflaaden med dens kostbare Indhold uden selv at
lide synderlig Tab. Kort efter drog Karl den Tolvte tilbage, Frederikshald
var frelst for denne Gang-
Store Planer gcerede dengang i Danmark. Paa Sjælland samledes
en betydelig Hær, og Czar Peter, Kong Frederiks Forlmndsfcelle, kom selv
med 40,000 Mand til København; Tanken var at fore de forenede Hcere
over til Sverig, men gensidig Mistillid bragte Czaren til at opgive Fore-
tagendet, og Forholdet mellem Danmark og Rusland koluedes i de følgende
Aar saaledes, at der endog blev gjort Forsog paa en Tilncrnnelse mellem
Karl den Tolvte og Czar Peter. Skont dette mislykkedes, følte Karl sig
nu sikker nok til paany at foretage et Hovedangreb paa Uorge Medens
en Hærdeling skulde sastte sig i Besiddelse af Trondhjeni, rykkede han selv
med Hovedhceren ind i det sydlige Norge og lagde sig udenfor Frederikssten·
Allerede havde han fort Cobegravene tcet ind under Fasstningen, da han en
Aften just som han inspicerede Stillingen ramtes af en dodbringende Kugle.
Hans Soldater førte deres Konges Lig over chrldet, og hans Herre droge
skyndsomst tilbage til Sverig.
Med Karl den Tolvtes Dod havde Sverig tabt sit Verrn og Fceste.
Russerne odelagde dets Kyster med den storste Grusomhed, medens den
norske Hcer faldt ind i Bohus Cen. Tordenskjold udforte her en af sine
største Bedrifter ved Erobringen af Marstrand og Karlsten. Der stod nu
intet andet tilbage end at slutte Fred. Denne kom ogsaa i Stand med
Danmark i Frederiksborg 1720 Sverig niistede sin Toldfrihed i Sundet
og maatte udbetale en Sum Penge og overlade Hertugen af Holsten-Gottorp
til hans Skcebne. Slesvig blev derpaa indlemmet i Danmark, medens Holsten-
Gottorperne tog Scede i Kiel, hvorfra de endnu i en Aarrcekke regerede
over deres holstenske Besiddelser· Frankrig og England tilsikrede Danmark
Sonderjylland, og Stænderne hyldede Kongen som deres Overherre. Saa-
ledes var atter Slesvig forenet med Kongeriget, men dets mangeaarige
Forbindelse med Holsten havde sat sine dybe og undslettelige Spor, som Samtiden
ikke forstod og derfor intet Forsøg gjorde paa at rette. Tysk Sprog i Skoler og
Kirker og tysk Rettergang vedblev at herske, og der sorgedes kun for Arve-
følgens Overensstemmelse med Kongelovens Arvefølge. Det var de dyna-
stiske og ikke de nationale Interesser, som bleve varetagne.
De indre Forhold under Frederik den Fjerde vise os den fuldt udviklede
Enevælde. Med Skinsyge vaagede Kongen over sit ,,absolute Dominium«,
ængstelig for at give sine Ministre og Raadgivere for stor Myndighed.
Særlig frygtede han den gamle danske Adel, skont dens Magt og Ind-
— l99 —
flydelse nu var saa godt som tilintetgjort. I sit Testament indskcerpede han
sin Efterfølger med de skarpeste Ord at fjerne enhver dansk Adelsmand fra
Embedsstillinger og Indflydelse. Selv søgte han sine Raadgivere blandt
Borgerlige og Udlcendinge. Det maa siges til hans 2Ere, at han følte
sig stærk forpligtet til at opfylde sin ,,landsfaderlige« Gerning til det yderste
og ikke sparede Flid og Energi for med egne Ojne at vaage over sine
Undersaatters Tarv· At der ikke desto mindre gik slemme Ting for sig,
viste den l725 nedsatte Undersogelseskommission, der straffede flere af de
hojeste Embedsmcend med Tabet af deres Embeder paa Grund af Bestik-
kelser, og tLandsdommeren Iorgen Billes Indberetning om Tilstanden i Nørre-
jylland l730, der aabenbarede den slette Tilstand, hvori Retsplejen befandt
sig ved uduelige og ukyndige Dommere. For Bondestanden havde Kongen,
som allerede omtalt, et varmt Hjerte; det var ikke hans Skyld, at Vorned-
skabets Ophævelse bar saa ringe Frugt, og han sørgede ogsaa for Standens
Udvikling paa det aandelige Omraade ved Oprettelsen af Skoler paa
Ryttergodset.
Den langvarige Kkig og store Ulykker — som Pesten 1710—U» der
alene i Kobenhavn bortrev 25,000 Mennesker, og Københavns Ildebrand
1728 — kastede sine Skygger over Landet og fremkaldte Sorg og Nød i
Tusinder af Hjem. Men de frembragte ingen Skaar i Landets gode Finans-
tilstand, og trods de store Krigsudgifter, som forøgedes ved Atilaeget af
Sobefcestningen omkring Kobenhavn og store Byggeforetagender som Frederiks-
berg og Fredensborg Slotte, kunde Kongen efterlade sig en betydelig Sum
i Skatkammeret. Dette hang sammen med hans vidtdrevne Sparsommelighed
med Penge og en økonomisk Sans, som kun faa af vore Konger have haft.
I sit Hjem var han ulykkelig. Hans Ægteskab med Louise af Mecklen-
burg formorkedes ved hans Forbindelser med andre Kvinder· Først lod han
sig vie ved venstre Haand til den smukke Frøken Viereck, efter hendes Død
holdt han Maitresser, indtil han forelskede sig i Storkausler Reventlovs
Datter, den skonne Anna Sofie, som han bortforte fra Klavsholm i Iylland
og formeelede sig med til venstre Haand. Efter Dronningens Død satte
han Kronen paa hendes Hoved, men herved vaktes en endnu større Splid
i hans Familie, da Kronprins Kristian og hans Genialinde Sofie Magdalene
tillige med Kongens Broder Karl viste deres Uvilje herover.
Frederik den Fjerde døde paa Odensegaard den 12. Oktober l?30.
Hans Regering er ikke alene mærkelig ved den store Krig, han førte, men
tillige ved det store materielle og aandelige Opsving, som fandt Sted i
Danmark og Norge.
Med den store nordiske Krigs Afslutning ophører Krigsbuldretsi Uorden.
En Fredens Tid oprinder rig paa Tilløb til Fremme af alle Statens indre
Anliggender. Handel, Industri og Haatidvcerk, Landboforholdene, selve
Statsmaskineriet bliver Genstand for Regeringens Omsorg, og samtidig hermed
udvikler sig lidt efter lidt den frie Drøftelse, indenfor visse Grænser, af
Statens offentlige Anliggender, sammen med et rigt og paa mange Punkter
gennemgribende nyt Aandsliv. Skildringen heraf er knyttet til Ludvig
Holbergs Navn.
— 200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
