Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
fra Klokkeklassen aabnede Døren, truede vi til ham med
knyttede Næver og formede Munden til et Hys.
Rektoren havde ingen Øgenavne; intet hadefuldt Ord har
jeg hørt om ham, men Hædersnavn søgte vi til ham i hele
Verdenshistorien uden at kunne finde det. Alle
Trojaner-krigens Helte gjennemgik vi; men han var ikke skjøn som
Achilles, ikke statelig som Agamemnon, ikke slu som
Odys-seus; det eneste, vi kunde tænke os, var den vise Nestor fra
Pylos, — men det klang ikke.
Vi syntes ogsaa, at baade Næsen og andre bedre Ting
mindede om Sokrates, — men det var heller ikke noget
»kjækt« Navn til dagligdags.
Saa blev vi staaende ved dét, som han havde baaret i
de sidste tyve Aar, og det var nok ikke saa galt endda.
Han kaldtes mellem Gutterne aldrig andet end »Manden«
— eller »Manen«, som det heder paa Bergensk, — og en
Mand var han, — det er kanske det største, han har
efler-ladt os.
Vi skjønte meget vel, at for at faa saa dybe Furer
maatte man have sagt aa nei, aa nei! mange Gange »paa
Kammerset* ; vi forstod den Blindes Lidelser og beundrede
det Heltemod, hvormed han bar dem.
Han kunde komme ind om Morgenen efter en søvnløs
Nat og gaa nogle Minuter frem og tilbage paa den lille
Plads mellem Kathedret og den første Skolebænk, —
Kroppen ludede og Stokken hug i Gulvet. Men saa løftede han
Hovedet med et Kast, saa Myrdunene fløi. »Naa da,
Gutter!* raabte han — og snart havde han ganske glemt sig
selv for os.
Vi vidste, at » Manen* var kjendt udenfor Skolen, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
