Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Straffen indskrænkede sig da til en længere Tale af
Mor inde paa Mors og Fars Soveværelse. Isak rakte »til
Beslutning* Mor Haanden og sagde, at hun kunde kalde ham
en Krak, om han gjorde det mer.
Og han holdt sit Løfte. Han gjorde aldrig det samme
mere end én Gang.
Han skulde nok været holdt lidt mere i Ørene, men
den Maade, hvorpaa han tumlede sig i vort Hus som en
lykkelig Hvalp, rørte alle.
Fritalende, lidt næsvis, overgiven, men bestandig
elsk-værdig og glad i os allesammen — ligefra Far og ned til
Guttemand, en Dattersøn paa tre Aar, som den viltre Gutten
gjætede som en Barnepige. Far elskede han. Han havde
havt det ondt, havt Stedfar — ingen virkelig Far før han
fandt min.
Far var det beskedneste af alle Mennesker og trængte
til mindst mulig Opvartning, men hvad der kunde optænkes,
det fandt Isak paa. Han vaagede over ham.
Tidlig om Morgenen, før han gik paa Skolen, lukkede
han paa Døren for at melde, om det var Tørveir,
Paraply-veir eller baade Paraply — og Galocheveir. Viste denne
Melding sig at være feilagtig i Løbet af Formiddagen, kilte han
hjem fra Skolen i lynende Fart og saa ind i Banken med det
Fornødne. Var Far i Besøg en Sommerkveld, gik Isak, der selv
havde Bjørnevarme og ikke kjendte Forskjel paa Sommer og
Vinter, og snuste til Termometret; faldt det sterkt, for han
ud i Gangen, og hvis saa Gamlingens Vaarfrakke hang der,
fløi han ud i Byen for at fiske ham op. Han snuste ogsaa
i Portoricoskrinet for at se, naar der skulde hentes er nyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
