Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teren, som raabte det vigtige Klokkeslet ud for det slumrende
Nabolag.
Mette.
Egentlig var det Meningen, at Haraldine skulde have
12 Ort i Tillæg paa Lønnen for at passe Mette — hun hed
saa efter Farmor — om Natten.
Men det viste sig, at det ikke var ganske hensigtsmæssigt.
For det første maatte Vuggen staa i Dagligstuen og
Haraldine ligge paa Fladseng, og det var ikke rigtig
hygge-ligt, naar hun kom slæbende med den store Madrassen Klokken
halv ti, — de lukkede Butiken Klokken 9.
Dernæst snorkede Haraldine.
Hun trak Veiret med et Tordenbrag og fløitede det
ud igjen som en Dampskibspibe. Hun hørte ikke Mette,
men Mette hørte hende; saasnart Wenche havde været inde
og stagget den Smaa og faaet sig en liden Blund, snorkede
Haraldine dem vaagne igjen allesammen.
Dette var jo aldeles mod Aftalen og var ikke tolv Ort værd.
Saa blev Vuggen flyttet ind i Soveværelset igjen.
Mette var ikke af de Børn, som skriger uden Grund.
Men hun havde altid to afgjørende Grunde: enten vilde hun
have Flaske — eller havde hun drukket formeget.
Hun holdt det gaaende i fire Uger, og da var Wenche
bleven saa mager af Søvnløshed, at det var rent Synd at se.
Brunchorst vilde have Barnepige.
slkke paa nogen Maade,« sagde Wenche. «Skulde ikke
jeg kunne gjøre det samme som hundrede Mødre, — naar
vi behøver det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
