Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad der smagte ondt, og faaet paa Fingrene for det, som
smagte godt, gik det nogenlunde.
Anden Fare var Sjøen.
Da hun var bleven ti Aar, var hendes Friluftstrang saa
stt>r, at det næsten ikke var muligt at holde hende inde.
Og Sjøen var nær, — snublende nær.
Ligeoverfor Brunchorst boede Blokmager Frøchen. Hvert
Aar kom der et nyt lidet Væsen kravlende ud paa Trappen
hos Blokmageren, og saa snart det var bleven saa stort, at
det kunde gaa, vraltede det nedover mod Fløtmandsbryggen,
gik i Sjøen og blev halet op.
Der var fuldstændig Andeungenatur i alle de smaa
Frø-chener.
Sjøen var Madam Brunchorsts Rædsel.
Men heldigvis havde Mette saa mange Venner.
Aldiig saasnart viste hun sig paa det nedre af
Nyal-menningen, før en Snes aarvaagne Øine hvilte over hende
fra Kjøkkener og Bagtrapper, — og kom hun Sjøen for nær,
fluks dalede en Kokkepige ned fra Luften og bar hende
hjem.
Trcdie Fare var Ildhuset og Ølkjelderen.
Under Jorden i Brunchorsts Hus var der et Ildhus, der
blev leiet ud til Kokkene paa de italienske Skibe for 8
Skilling Ugen, og en Ølkjelder, hvor Kjørere, Fiøtmænd,
Matroser og Dragere fik sig en Hjertestyrkning.
Iblandt Kokkene var der en, som hed Marcus, der
havde kastet sin Elsk paa Mette — han havde nok en liden
en af samme Sort nede i Neapel.
Han kom, ret som det var, ind i Butiken, strakte Ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
