Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
––-, ■
ker og Indskydelser og vaagne Nætter. Han saa med et
kjærligt Smil paa hende, der hun laa og sov som et Barn:
han vaagede for dem alle, han.
Til Gjengjæld var han lidt træt om Dagen. Han sad
helst paa sin høie Krak inde i Kontoret med et Stykke
Papir og regnede og vilde nødig ned derfra for at tage en
Stang Cikorie eller maale en Pægl Sirup.
Men kom Mette ind, og de to var alene, steg han ned
fra sit høie Sæde, sparkede Kaffesækkene tilside og fik ryddet
en liden Plads. Han sang den gamle Menuet, som var danset
paa dette Gulv i gamle Dage, og Mette var hans Dame.
Han løftede den lille Haand høit og førte hende, mens de
smaa faste Lægge stampede i Gulvet, og hun hvinede høit
af bare Fryd. Saa tog han hende med op paa Krakken og
sad en Stund og skelede gjennem det smale Vindu over til
Madam Frøchens Kjelder; der skulde ikke gaa mange Aar,
saa kunde hun beholde det altsammen. Det var i Kjelderen,
slige Forretninger hørte hjemme, — de var underjordiske,
var de.
Mette var bleven hans Fortrolige paa en Maade; naar
han kom hjem med en ny Gevinst og ikke vilde sige noget
til Wenche, saa tog han Mette i sine Arme og kyssede og
pressede de gode Efterretninger ind i hende.
Hans nye Forretning gjorde, at han maatte være meget
paa Farten, og tidt og ofte fik Mette være med, — han
syntes, han havde gjort den Erfaring, at han havde mest
Lykke da. Det var jo ogsaa nok saa rimeligt, at
Velsignelsen fulgte i hendes smaa Fodspor — det var jo Kone og
Barn, det gjaldt.
Mette havde faaet en nydelig varm Pelskaabe og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
