Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
daarligere og daarligere blir det; tilslut gaar det op til
Hjertet, og man blir moralsk Kadaver ogsaa. Det skulde
da være, hvis Deres Kone — men det gaar ikke, det
heller, •—• hun er for glad i Dem, Far, hun er for glad i
Dem. Ved altsammen. Vi faar se at linde paa noget
andet.«
Der gik tre Maaneder, for Konsulen ved Svaneapotheket
fandt noget andet. Imens sad Rasmus Brunchorst hjemme
i Dagligstuen og ventede; nu var det endelig YVenches Tur
at spadsere med Mette.
Brunchorst sad paa en af de faa Sfole, som var igjen,
efterat det meste af Møblementet var solgt. Han sad med
Hovedet op mod Væggen og syntes, han kunde kjende,
hvor Haarene graanede ét for ét. Han saa ud igjennem
Vinduerne paa Almenningens Træer. som langsomt løvedes.
Han læste mekanisk Avisen, som de var saa snil at sende
over fra Blokmager Frøchen hver Dag. Dødsfaldene var det
eneste, han fæstede sig ved, — der var hele Spalter af
Dødsfald nu i Løvsprætstiden. Han bed Merke i Sygdommen,
som enhver var død af, og fulgte den i Tankerne Trin for Trin.
Han vidste næsten ikke af, at Kone og Barn kom hjem,
heller ikke, naar de gik, og Mette raabte »God Fornøielse.«
Hun troede, det var omtrent det samme som Farvel.
Mette var jo ikke videre inde paa, hvad der var skeet.
Hun græd et Par (’.ange, fordi hun ikke fik komme ind i
Butiken, men trøstede sig saa med Dagligstuen, hvor der var
bleven større Plads til at løbe og mindre Anledning til at
slaa sig.
Dørtrinnet hørte ikke til Løsøret og var bleven staaende;
der kunde hun fremdeles gjøre sin gamle, store Kunst:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
