Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kone og Barn; men han blev pludselig afbrudt af Wenche,
som reiste sig og tog Kommandoen.
»Ro iland,« raabte hun.
»Er du gal?«
»Jeg vil iland.s
»Baaden feiler jo ingenting.«
»Det ved ikke du.«
»Ved jeg det ikke? Det er ikke andet end Madeira,
som flyder her paa Tiljen.«
»Det er det samme, jeg tør ikke mere, jeg vil ikke mere.
jeg vil verge Barnet mit. Forstaar du?«
Hendes sorte Øine lynte.
Enevold forsvandt fra Toften, og Morfar sad der og
roede ind til en liden Vig ved Hellen, uden at han vidste
hvorledes. Først da de vilde, at han skulde ro hjem med
Jomfru Russ, fik han sin Besindelse og sit Raseri igjen.
Han kunde sandelig undvære Jomfru Russ for en Aftenstunds
Skyld; og hvem skulde bære Barnet indover? Hendes Far
kanske? Han slap hende ned. Han vidste ikke, at han
havde noget Barn, havde ikke vidst det nu i tre Maaneder,
— han gik og soknede efter Sild endnu, han.
Saa halte da Enevold jomfru Russ til Byen ‘i Taage og
Muskregn. Han var ikke fuldere, end at han godt kunde
huske, hvorledes Kapteinen havde huseret ombord paa
»Ven-skabet« ; og Jomfru Russ maatte lægge ned et Sted, om det
saa skulde være i denne halvfulde Kobberkjedel, hvorledes
Kapteinen var iland. Disse to Kapitler var mer end nok
til hele Byfjorden.
Familien Brunehorst famlede sig frem til en liden Gaard,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
