Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det var. Men det maatte hun vel næsten skjønne, siden
hun ikke havde været af Klæderne de sidste fem Døgn.
Da han kom ind i Stuen, var hun ifærd med Morfar.
»Du kan ikke blive staaende saaledes hele Natten, søde
Morfar.«
»jeg vil ikke sove.»
»ja, men det kan du saa trygt; jeg skal nok passe
paa. jeg er ikke det mindste træt. Du kan lægge dig paa
min Fladseng, — ikke sandt, Rasmus? — Jkke lang nok,
Morfar? — aa, den skal nok blive lang nok, — se her!
Vi skjøder den bare med et Par Stolesæder.»
Morfar vilde gjøre Modstand, men han turde ikke brøle
op. Wenche trak Frakken og Støvlerne af ham.
»Saa, — nu skal du faa Kaffe paa Sengen. Du blir
vel ikke søvnløs af Kaffe? Men det er sandt, Morfar bider
— og vi har vist ikke andet end brændt Sukker.«
»Har du ikke Kandis?»
jjo, det har vi. Aa, Haraldine, har vi ikke lidt igjen
af det halve Pundet, vi kjøbte til Metter»
Morfar sad opreist paa Fladsengen med et stort Stykke
Kandis i Munden og drak af Fadet.
Nu reiste Mette sig.
Bevidstheden kom undertiden flyvende et Sekund og floi
saa væk igjen.
> Sandelig — Morfar!»
Morfar havde netop knust det store Stykke Kandis med
jæicslerne; han fik en af de mindre Afdelinger i Halsen og
var nærved at kvæles af Kandis, Kaffe og Sindsbevægelse.
Diller: bider kaldes det paa gammel-bergensk, naar man ikke
har Sukkeret i Koppen, men suger paa det, mens man drikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
