Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu rækker atter den mod lyset op
med friske knopper i den myge top:
din kraft har rettet den, din troskabs kilde
har mættet den ind i din aften silde.
Som slægten hviler, mens den kraft skal vinne
og af det dybe i sit væsen ose
og drage til sig, hvad som kan forløse
den ævnens fylle, den som kald har inne, —
således følte jeg endnu i dig
en dump natur-magt, som du magted ej;
den var så stærk, at slægt til slægt vil levne
et stykke ulost af dens dunkle ævne.
I den faldt gnisten af min moders lvse
og varme sjæl; og ægteskabets lykke
blev ej alene eders alders-smykke;
men den vil længe efter døden lyse.
Og hvis vort folk engang vil ret forstå
det hjemmets billed, i min digtning lå,
den troens, kærlighedens stille hæder,
da skal det derfor engang elske eder.
Hvis Norges boiide, som jeg op ham måned
af bygdens arbejd eller sagas rader,
engang vil minnes, — da du også, fader:
ved dig at elske var det ham jeg aned.
Og hvis den kvinne, som jeg -skride lod
i troens sol-glans og med ærbart mod,
af kvinner kennes, da det vel tør liænne,
at de min ejegode moder kenne.
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
