Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
de Danske tilbage. Sachserne nærmest ved Nordgrænsen
have vei snarest ligesom tidligere følt sig stærkere knyttede
til de Danske end til Frankerkongen og derfor stillet sig
under den danske Konges Beskyttelse.
Vi vide meget lidt om Holstens indre Tilstande paa
disse Tider. Nordalbingerne vare jo af Karl den Store med
Magt blevne tvungne til at antage Christendommen; senere
havde Landet dog faaet en Del ny, abodritiske Beboere,
der vare Hedninger. Man kan vei derfor antage, at
Christendommen ikke netop var stærkt befæstet i dette Land. Det
var da ogsaa i en saadan Yderkant som Hamburg — denne
By har jo i Tidernes Løb næsten altid vægret sig ved at
regnes til Holsten, selv om den mangen en Gang ikke har
kunnet undgaa det — at Ansgar havde faaet sit Bispesæde.
Efter at Vikingerne havde ødelagt Staden 845, maatte Ansgar
tage Ophold fjernt fra sit Virksomhedsomraade og boede paa
en Eiendom Ramesloh (i Bispedømmet Verden), som en
from Kvinde havde overladt ham. Nogle Aar efter blev
dog det Bremenske Bispesæde ham tildelt sammen med det
Hamburgske.
I det Hele maa man dog undres over, at Keiseren ikke
kunde give Ansgar Besiddelser i Nordalbingien, hvor dog
formentlig meget Gods var blevet konfiskeret paa Karl den
Stores Tid. Man faar visselig ikke Indtryk af, at der var et
stærkt christeligt Grundlag at bygge paa i Landsdelen Nord
for Elben, eller at Frankerkongen her raadede med nogen
stor Sikkerhed. Vi vide kun, at Keiser Ludvig gav Ansgar
til Underhold og Opholdssted, naar han drog til Danerne, en
Gaard i Welanao (nu Münsterdorf) ved Stør i Nærheden af
Itzehoe ’). Saaledes mærke vi her igjen Støregnen som det
egentlige Midtpunkt for Landet. Hedninger boede imidlertid
baade ved Landets nordlige og østlige Grænse, og deri laa
en stor Fare for Christendommens Væxt.
i) Vita Anskarii c. 13. At Ansgar her skulde have hygget et Kapel eller
Bedehus, er en Tradition fra en sen Tid, jfr. Detlefsen, Ellunarsehen I. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
