- Project Runeberg -  Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holstein ved den Historiske tids begyndelse (800-1100) /
28

(1900) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41)

holdt liden Justits i Holsten til stor Skade for Handelen;
der nævnes igjen Intet om en organiseret Mark 1).

Endelig indtraf der en Begivenhed, som fuldstændig
afgjorde de nordlige Landsdeles Skjæbne. I Februar 880 seilede
normanniske Hærskarer, begunstigede af et pludseligt
Høi-vande, op ad Elben og anrettede et forfærdeligt Blodbad
paa den frankiske Hær, som i Forventning om dette Indfald
var rykket frem mod Floden. Mandefaldet var uhyre, Hertug
Bruno, to Bisper og ni Grever foruden mange andre
fornemme Personer laa mellem de dræbte2). Baade materielt
og ved sin moralske Virkning var Nederlaget af uhyre
Betydning. Fra nu af var der for lange Tider kun Tale om at
værne Sachsen Syd for Elben.

Udtrykkene i Ann. Fuld. ere disse (Pertz, Scriptores I. 386): venerunt
quoque illuc Sigifridi, Danorum regis, legati pacis faciendæ gratia in
terminis inter illos et Saxones positis, et ut negotiatores utriusque regni
in-vicem transeiintes et mercimonia deferentes emerent et venderent pacifice.
Hos Waitz, Heinrich 13 278, staar urigtigt: in terminos ... positos; saavel
Udgaven hos Pertz som Fr. Kurzes Udgave (Annales Fuldenses, 1891)
have Stedet, som det ovenfor er trykt. Waitz udtaler: es ist allerdings
nicht deutlich, ob auch dieser Ausdruck geradezu auf eine Mark zu beziehen
ist; doch scheinen die Franken noch im Besitz der früher eingenommenen
Gebiete gewesen zu sein. Ligesom jeg ikke kan finde nogen særlig Grund for
den sidste Antagelse, saaledes forekommer det mig, at Kildens Ord ikke i
ringeste Maade pege hen paa en Mark; saa maatte jo omtrent alle Steder,
hvor Grænser omtales, kunne tolkes om Marker. Tilmed staar der terminis
positis, og det kan vei umuligt betyde andet end: ved den satte Grænse,
jfr. Adam af Bremen I. 59: apud Sliaswich ... regni terminos ponens, II. 3:
terminos Danorum, apud Sliaswich olim positos. I Gescbichtschreiber der
deutschen Vorzeit (IX. 9, S. 62) oversætter Rehdantz da ogsaa: Es kamen
auch Gesandte des Dänenkönigs Sigifrid, um den Frieden an den zwischen
ihnen und den Sachsen gelegenen Grenzen zu festigen. Derimod skriver
Diimmler, Ostfr. Reich2 II. 364: mit dem Auftrage, in der Mark, welche
Sachsen von seinem Gebiete schied, Herstellung des Friedensstandes zu
er-wirken. Anderledes Koppmann (Jalirbücher f. die Landeskunde X. 19): man
kann die Stelle ebenso gut auf einen Frieden an der Grenze, wie auf einen
Frieden in den Grenzdistrikten beziehen, und jedenfalls wird durch sie eine
organisirte Mark nicht nachgewiesen. Mulig skulle Ordene — siger denne
Forfatter — forstaaes om en ved Grænsen afsluttet Fred (jfr.
Aarbogs-optegnelsens følgende Stykke), ikke om Freden ved Grænsen.

2) Steenstrup, Normannerne II. 195 f. (her har jeg, med Henvisning
til Waitz, urigtigt nævnt et dansk Markgrevskab), jfr. 52.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:10:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dksydgrans/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free