Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
Gaar man ud fra sillende, vilde der aabenbart ikke kunne
henvises til frisisk og plattydsk sil, Sluse, altsaa en Landstrækning
med Sluser, et Marsklandx); dels var man paa de Tider ikke naaet
til nogen egentlig Inddigning mod Vesterhavet med tilhørende
Sluser; dels vilde Sluse næppe være et Ord, der lod sig anvende
som karakteriserende et Landskab og derfor egnede sig til at
forbindes med lendi. Mest afgjørende er det dog, at det sidste
Led ubestrideligt er dansk2) og derfor kræ ver et dansk
Forled3).
Ordet er ogsaa bleven forstaaet som sid-lendi, det lavtliggende
Land med fugtigt Jordsmon. Saaledes findes i Videnskabernes
Selskabs Ordbog: sidlændet (s. Mosebund), sidlandig, sidliggende
(s. Marker). Et tilsvarende Ord forekommer i andre nordiske
Egne. Dalin anfører i Ordbok öfver Svenska Språket: sidländ,
säges om mark med lågt läge, utan att dock vara sank; en sidländ
äng. I Rietz’ Svenskt Dialektlexikon nævnes sid, adj., blandt
andet — som paa Dansk — i Betydningen lavtliggende, fordybet:
sid åker, agern ä så si (Skaane), fremdeles: sidd, plur. sidder,
fem., vattensjukt stalle, sank ort, liten däld [Dal]; sidländi(g),
adjek., sidländ; sid-vall., m.: sank äng, kärr-äng, silländ, n.:
obrukade ställen i en åker.
Endelig skal en tredie Mulighed nævnes. Vi træffe i Sverige,
især i Nordlandene, mange Stednavne endende paa -sil og -sele;
den sidste Form er den hyppigste, men i alle de Tilfælde, hvor
man kan forfølge Navnet tilbage til Middelalderen, var Formen
dengang -sil: Langasild (Långsele), Rafhasill (Ramsele), Jønssijldh
(Junsele). Disse Stednavne ere sammensatte med sel, sil, hvorved
man i flere svenske Dialekter forstaar det rolige, næsten hvilende
Vand mellem to Fosse. I Härjedalen, hvor Substantivet hedder
1) Richthofen, Altfriesisches Wörterbuch, sil; Friedlaender,
Ostfriesi-sches Urkundenbuch, II. Register, siele, syl-acht, syl-diep; Schiller u.
Litbben, Mittelniederdeutsches Wörterbuch, sil.
2) A. Sach, Das Herzogthum Schleswig I. 141: Sillendi... bedeutet
„weites, wüstes Gefilde" und ist ein sächsischer, nicht nordischer Name.
Herfor anføres intet Bevis, og mærkes maa, at paa Frisisk hedder Land lond,
paa Lavtydsk lant; et til lendi svarende Ord findes ikke.
3) I Egils Saga Skallagrimssonar c. 09 beskrives frisiske Egne
(Ost-frisland): |>ar var jafnlendi ok sléttur niiklar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
