Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3fi
regnasset, euui Hardegou, lilius Sueiu, veniens a Nortmannia,
pri-vavit regno (I. 54).
Kildens Ord om Olaf pege klart nok nærmest paa, at
det var en Fyrste fra Sverige, som gjorde sine Krav gjældende,
ikke paa, at et fremmed Folk under hans Anførsel erobrede
Landet. Om Sigerich, der kom paa Tronen efter Olaf og
hans Sønner Chnob og Gurd, har hørt til denne svenske
Slægt, er tvivlsomt. Kong Olaf siges at have haft mange
Sønner, men Sigerich nævnes ikke som en af disse eller iøvrigt
som beslægtet med Olaf.
Her komme imidlertid de to ved Slien fundne Runestene
os til Hjælp. Efter Vedelspang-(Gottorp-)Stenen var Kong
Sigtryg, der maa formodes at være den samme som Sigerich,
en Søn af Gnupa (Chnob), og da den anden Vedelspangsten,
hvor Sigtrygs Navn ogsaa nævnes, er skreven med svensk
Retskrivning og i svensk Dialekt, vidner det om, at vi her
befinde os i svenske Kredse. Det er Professor L. Wimmers
store Fortjeneste i sine udmærkede Arbeider over disse
Stene, at have kunnet vise Sammenhængen mellem
Runeindskrifterne og de historiske Kilders Fortælling ’).
Men vi fortsætte videre vore Undersøgelser over danske
Kongeslægter ved det 10de Aarhundredes Begyndelse.
Der kan ikke være Tvivl om, at det til Veiledning om,
hvilke Konger der hørte til samme Slægt, vil være meget
nyttigt at undersøge, hvilke Navne der kommer igjen i
Kongerækken, idet Opkaldelser havde meget at sige ikke mindst
indenfor de mægtige Slægter2). Nu træffe vi senere i den
danske Kongeslægt Svend som et jævnlig tilbagevendende
!) L. Wimmer, De danske Runemindesmærker I. 48 ff. — Til Dr.
Fr. Bangerts Afhandling „Die vier Schleswiger Runensteine als
Geschiclits-quellen" i Zeitschrift der Gesellschaft f. Schleswig-Holstein-Lauenburg.
Geschichte XXVI. 257 ff. kan jeg i det Følgende ikke tage noget Hensyn;
dens sproglige Forklaringer ere umulige og dens historiske Undersøgelser
ganske umethodiske.
2) Jfr. G. Storm, Vore Forfædres Tro paa Sjælevandring og deres
Opkaldelsessystem i Arkiv f. nordisk filologi IX. 109 ff., 211.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
