- Project Runeberg -  Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holstein ved den Historiske tids begyndelse (800-1100) /
60

(1900) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

Det fortjener iøvrigt at undersøges, om ikke et af de
danske Bispesæder paa en bestemt Tid havde Magt over
Omraader langt Syd for Eideren.

I en gammel Bisperække fra Slesvig nævnes som en
af de første Bisper Marco. Om ham fortæller nu Helmold,
Slavekrønikens Forfatter fra Tiden 1170, saaledes (I. c. 11, 12),
at Keiser Otto grundede blandt andre slaviske Bispedømmer
det wagriske eller abodritiske Bispedømme i Aldenburg
(eller Starigard). Han havde først tænkt paa at lægge det
ind under Magdeburgs Ærkesæde, men opgav det overfor
Hamburgs gamle Ret og indsatte Marco til Bisp; hans
Omraade skulde være hele Abodriternes Land lige hen til Pene
og Dimin, men tillige den berømte By Slesvig. Thi, føier
Helmold til, paa den Tid hørte denne Stad med tilliggende
Provins fra Sli til Eider under det romerske Rige.

Dengang da Professor C. Schirren for en Snes Aar siden
rettede sine voldsomme Angreb paa Helmold som historisk
Forfatter1), bleve ogsaa disse Efterretninger om Marco
forkastede af ham som helt opdigtede, og som udsprungne af
Helmolds Lyst til at forringe Bremersædets Anseelse og Magt.
Men ligesom dette Angreb paa Helmolcl i det Hele skød
langt over Maalet2), saaledes var det en altfor hastig Kritik
af Fortællingen om Bisp Marco. Denne Mand var kjendt

der stærke Betænkeligheder frem hos Hauek, Kircheugeschichte
Deutsch-lands III. 102: doch hin ich nicht ohne. Bedenken gegen die Eclitheit der
nur in einer Abschrift des 16. Jahrhunderts erhaltenen und nicht in
kanz-leimässiger Form ausgestellten Urkunde. Es ist nicht verständlicli, wie der
Kaiser den in regno Danorum befindlichen Besitz von jeder Fiskalabgabe
befreien konnte; 107 Anm. 1: ihre Eehtheit ist zu zweifelhaft, als dass
dieser Anhaltspunkt viel W ert hatte. Tessen-Wçsierski, De tribus episcopis
Slesvicensium a sede condita primis (Paderbornæ 1895) 40, stotter sig til
Brevet, men med nogen Tvivl: cuni neque ipsum diplomatis, de quo agitur,
chirographum supersit, neque verborum forma . .. integra videatur.

’) C. Schirren, Beiträge zur Kritik Alterer holsteinischer
Geschichts-quellen. Jfr. min Anmeldelse af denne Bog i Revue Historique VII
(1878). 164 f.

2) Om de mange tildels af Schirrens Bog foranledigede Arbeider over
Helmold se Wattenbach, Deutschlands Geschichtsquellen 11 II. 338 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:10:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dksydgrans/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free