Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Del af det slesvigske Bispedømme er bleven udskiftet og
Bispedømmet Aldenburg stiftet.
De østligere vendiske Bispesæder oprettedes i det 10de
Aarhundredes Midte, og man kan da vei antage, at paa den
Tid herdagdes de vestlige vendiske Egne under Slesvig Bisp.
Wagreme holdt ret haardnakket paa deres Hedenskab. Deres
Fyrste Selibur (ved Tiden 960) var Hedning. Widukind
omtaler "Wagreme endnu henimod 967 som Hedninger og nævner
et Afgudsbillede i Seliburs Fæstning’). Men Selibur blev
afsat 966, og man kan vei da antage, at den første Bisp i
Aldenburg Egward er tiltraadt nogle Aar efter2).
Men i Midten af det 10de Aarhundrede have saaledes
de to første Bisper i Slesvig tillige haft Wagrien under sig.
12. Keiser Otto Ii s Tog til Danmark.
I Keiser Otto I’s sidste Leveaar, medens han feirede
Paasken i Quedlinburg sammen med sin Søn, kom der
Udsendinge til ham fra Grækere, Ungarer, Bulgarer, Slaver og
tilbge fra Danerne; alle bragte de Keiseren smukke Gaver3).
Næppe var imidlertid Keiser Otto død, førend de
1) Widukind HL 68.
2) Hauck, Kirchengeschichte Deutschlands HI. 107 f. Jfr.
Tesseu-Wçsierski, De tribus episcopis Sleavicensiitm 39.
s) Saaledes Ann. Hildesheimenses og Ann. Laniberti 973 (Pertz,
Scriptores HI. 62). Endnu mere fortælles i Annales Altab. majores (Pertz
XX. 787): etiam legati ducis Haroldi, quem putabant resistere imperatori,
omnia sua deditioni Otonis subiiciunt cum statuto vectigali. Disse Aarbøger
have for denne Tid haft de tabte Hersfeldaarbøger eller de fra dem
stammende Hildesheim- og Quedlinburg-Aarbøger til Kilde, Resten er fri
Udmaling. Det er dristigt at gjøre Kong Harald til Hertug, og at et Indfald
ventedes fra hans Side, synes dannet paa Grundlag af, hvad der virkelig,
men overraskende, skete i det følgende Aar. Hvis Harald har betalt
Keiseren nogen Tribut, maa det aabenbart have været af en tydsk
Forlening f. Ex. i Holsten. Jfr. iøvrigt om disse Aarbøger H. Olrik, Konge
og Præstestand I. 98 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
