Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
at have indtaget nogen høiere Post end Landets øvrige
geistlige og verdslige Fyrster; de vare ikke Repræsentanter
for Sachserstarnmen, og der tilkom dem ikke nogen
Overledelse i Krig eller Fred. De havde Markerne mod Venderne
under sig, og de synes endvidere at have haft en vis Magt
i militær Henseende over Ditlimarskerne, uagtet disse nærmest
løde under Greven af Stade. Hertugen besad i Hamburg en
Borg, hvad ogsaa Ærkebispen havde, og der fandtes her en
Greve, som dog næppe havde mere end Stormarn under sig;
vi vide slet Intet om, at Holseterne vare stillede under en
Greve. Det vil heraf fremgaa, hvor lidt Rigets almindelige
Administration var gjennemført i disse Landsdele1).
Ogsaa til den bremenske Ærkebisps Virksomhed i
Holsten høres der meget lidt, og unægtelig er hvad Adam
fortæller om Ærkebisp Herman (1032—35) mærkeligt. Sjældent
drog Herman paa Visitatser i sit Bispedømme, og kun een
Gang kom han til Hamburg; han var da fulgt af en Hær,
og haanende udplyndrede han Landet ynkeligt, som om det
ikke var hans eget2).
Holsten havde afgjort sin eiendommelige Stilling
indenfor det tydske Rige. Og endnu fremdeles høre vi
aldrig om, at en Konge eller Keiser i dette
Aarhundrede satte sin Fod Nord for Elben3). Med
denne dunkle Raadighed over Holsten stemmer iøvrigt godt
hele den tyste Karakter, som hviler over alle indre Forhold
1) Waitz, Schleswig-Holsteins Geschichte I. 42 f. Verfassungsgeschichte
VII. 144. L. Weiland, Entwickelung des sächsischen Herzogthums 3 ff.,
65 f. E. Wintzer, De Billingorum intra Saxoniam ducatu. E. Steindorff,
De ducatus, qui Billingorum dicitur, in Saxonia origine et progressu. Meyer
v. Knonau, Heinrich IV I. 422.
2) Adam II. 66: raro parrochiam visitavit; semel Hammaburg accessit,
et tune cum exercitu veniens episcopatum, quasi non suum, despoliavit
abiensque velut terram salsuginis derisit.
3) Betegnende — om end Angivelsen ikke er helt rigtig — er
Udtalelsen hos Bruno, De bello Saxonico c. 20, om Henrik IV’s Ophold i
Bardowiek: cum nulla fama testetur, quod ante eura ullus rex in illas
partes pervenerit (Pertz, Scriptores V. 335).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
