Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 De første Jagter
maden ud. Woj fimrede med Skæghaarene ved
Lugten af den varme Mad, men var ikke til
at bringe nærmere. Saa tog jeg Haren og
bar den et Stykke bort og gik igen med Woj
tilbage til den varme Mad.
Den følte sig øjensynlig svært lettet ved at
være blevet det fæle Dyr kvit, og da den stod
lige over de rygende Tarme, skelede den en
sidste Gang op til mig og bag ud til Haren
og sprang saa løs paa dem og huggede dem
i sig med lange, graadige Glams.
Det samme gentog sig nogle Gange, og
efterhaanden blev Woj roligere, om end den
forholdt sig urokkelig passiv, indtil jeg havde
skaaret de skudte Harer op.
Men saa var det en Dag, da vi igen rejste
en Hare, at Woj istedetfor at stritte imod
sprang frem med et Ryk, saa Snoren gik itu,
og jeg ikke naaede at faa Skud; men det
glemte den helt, og afsted fløj den efter Ha-
ren ud over Myret, glammende og halsende,
saa det gav Genlyd over Vidderne.
Det var en hel anden Lyd, Piben fik, og
det viste sig, at Woj virkelig var en ren Djæ-
vel til at drive Harer.
Nu gjaldt det om at passe paa og være paa
Pletten, hvor Haren kom forbi.
Den løber aldrig lige ud, men holder sig til
sit Distrikt, hvor den er født, og beskriver,
naar den drives, en stor Kres indenfor sine
Enemærker.
Den forlod næsten straks Myret og søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
