Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De første Jagter 27
ge Øjne lysende i Skyggen under Grenetaget,
da jeg pludselig foer sammen og aabnede
Munden ved et langtrukkent, forfærdeligt,
elendigt Hyl. Et kort, halvkvalt Skrig tU skar
koldt Igennem mig, og alt blev stille, dødsens
stille
Jeg tænkte ikke, forstod ingenting, men løb
med Bøssen i Haanden i den dybe Sne frem-
over Bakkedraget ned mod Lavningen.
Alt var tavst og mørkt, ogsaa i mig, og
trods det hurtige Løb følte jeg kun Kulde,
ingenting mere, kun Tavshed og Kulde.
Jeg brød ind gennem Kratskoven, kom ud
paa Sporet og trængte mig frem gennem Vild-
nisset uden at mærke Grenene, der stak mig i
Ansigtet og flængede mit Tøj, uden at mærke,
at jeg faldt over Stammerne, krøb paa alle
fire og truede og hylede og forbandede.
Jeg saå kun Sporet, Wojs Spor, og mine
Øjne lyste rimeligvis gule ligesom dens i Skyg-
gen under Grenetaget.
Men paa en Gang blev Sporet saa stort og
mangefodet, som om jeg saå dobbelt med
m.Ine tørre, opspilede Øjne.
Jeg følte noget som Kuldesting, noget der
kvaltes i mig og fortrak sig i skæv og vanvit-
tig Skræk.
Og da ogsaa jeg endelig naaede frem, hvor
alle disse store, forfærdelige Spor endte i en
rund Labyrint af blodplettede Spor med en
levret Blodpøl i Midten, kastede jeg mig ned
og græd over de Stumper Ben og Hale og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
